Fjernvarmeselskaber er vilde med varmepumper

Dette billede illustrere Fjernvarmeselskaber er vilde med varmepumper

24 fjernvarmeselskaber har været en del af projektet ”Driftserfaringer med store varmepumper i fjernvarmen”, og de fleste har svaret ”Meget tilfreds”, da de skulle tilkendegive deres tilfredshed med de varmepumper, de har installeret og taget i brug. Samtalerne med fjernvarmeselskaberne viser, at ingen af de adspurgte er hverken utilfredse eller meget utilfredse.

Leverandører af solventilation

Projektet har været drevet af Rambøll, Grøn Energi og Dansk Fjernvarme, og det er gennemgående, at langt de fleste af de i alt 24 fjernvarmeværker har etableret varmepumper for at opnå en billigere produktionspris, lavere CO2-udledning eller for at have ”flere ben at stå på”.

Behovet for et godt og bredt mix af energikilder er med andre ord en vigtig del af beslutningsgrundlaget, viser det sig. Men det er samtidig vigtigt, at selskaberne er klar over, at tiden fra beslutningen tages til anlægget er klar, kan variere.

”Varmekilderne varierer meget, lige som leveringstiden, COP-værdien og anskaffelsespris per MW gør. Fra et varmeværk skriver under med en leverandør, og til varmepumpen er klar til drift, kan der gå fra et halvt til to år. Typisk dog et år, ” står der i slutrapporten fra projektet, der er finansieret via F&U-kontoen under Dansk Fjernvarme.

Mange varmekilder
Projektet har som nævnt omfattet 24 fjernvarmeselskaber, der er blevet interviewet om erfaringerne med deres varmepumper fra drift. Det fremgår af rapporten, at tre fjerdedele af varmepumperne – der er omfattet i projektet – drives af el, mens to drives af gas og resten er absorptionsvarmepumper.

Varmekilderne er meget forskellige og spænder fra udeluft, drikkevand, grundvand, spildevand og havvand til overskudsvarme, røggas, geotermi og solvarme.

”Varmepumperne lever langt hen ad vejen op til forventningerne ved test under designkonditioner. En række af anlæggene med udeluft som varmekilde er idriftsat kort før denne erfaringsopsamling, og er stadig under indkøring. De har derfor ikke været i ordinær drift en hel sæson, ” står der i rapporten, der er offentliggjort 10. oktober i forbindelse med en velbesøgt, teknisk temadag om erfaringer med store varmepumper.

Halvdelen har fået støtte
Omkring halvdelen af varmepumperne er opført med økonomisk støtte. Det kan være som EUDP-projekt, med støtte fra Energistyrelsens varmepumpepulje eller ved salg af energibesparelser i henhold til energispareforpligtigelsen.

”Salg af energibesparelser har kunnet finansiere op mod 20 % af varmepumpens investeringspris, ” slår rapporten således fast.

Projektet har således bl.a. været drevet af Dansk Fjernvarme og Grøn Energi, og fra teknisk konsulent i Dansk Fjernvarme, Jens Christian Nielsen, der en opfordring til fjernvarmeselskaberne.

– Fokus i projektet har været driftserfaringer, så hvis der er noget andet, som Dansk Fjernvarme og Grøn Energi skal arbejde videre med, kan I enten kontakte os, eller lave en F&U ansøgning, siger Jens Christian Nielsen

LÆS også: IDA – Vi er vilde med at sortere affald
Fjernvarmeselskaber er vilde med varmepumper's Firmaprofil
Cookie-indstillinger