Lenze – End-to-end værktøj og services til digital engineering

Dette billede illustrere Lenze – End-to-end værktøj og services til digital engineering

Da konstruktionstegninger på papir blev til elektroniske værktøjer, var det en vigtig milepæl mod digitaliseringen. Den digitale transformation går nu videre: data fra sensorer og drev bruges i moduludvikling og videre til konstruktion af maskiner og anlæg – og senere under drift både til vedligeholdelse, services og retrofitting. Det lovende koncept for dette livslange dataflow kaldes Asset Administration Shell (AAS). AAS er allerede en kernebestanddel af Industri 4.0.

Ingen Industri 4.0 uden AAS AAS er en pool, hvor relevante asset-data samles: beskrivelse af de mekanisk/elektriske egen skaber, dokumentation og certifikater, software, reaktionsbeskrivelser osv. Denne informationspool er basis for Industri 4.0 applikationer og skal derfor følge særlige standarder for at imødekomme
universelle krav.

Konceptet blev godkendt af Industri 4.0 platformen for mere end tre år siden, men der er stadig en række ubesvarede spørgsmål. Afstanden, som står i vejen for end-to-end databrug, bliver dog stadig mindre. Lenze bidrager også til det via sit arbejde i standardiseringsorganisationer og med hvidbøger og eksperter, som understøtter kunder med digital engineering – og med værktøj og apps, som allerede nu gør forretning mulig med AAS konceptet.

Planlægning af systemløsning
Et af Lenzes centrale værktøjer til digital engineering er EASY System Designer. Snart vil dette innovative, webbaserede planlægningsværktøj understøtte brugeren i den komplette planlægning af maskinløsninger, bestående af automation, drevkomponenter og software. Baseret på omfattende, integreret automationsknow-how checker dette værktøj, om den udarbejdede systemløsning lader sig gøre og dokumenterer alt nødvendigt til de implicerede i engineeringsprocessen. Det sparer maskinbyggeren for værdifuld planlægningstid, reducerer beslutningsprocessen og risici i forbindelse med projektet. End-to-end løsninger skaber merværdi, idet løsningen kan bruges til andre engineeringopgaver. Den komplette løsning kan overføres til EASY Product Finder shopping cart
og fremskynde tilbudsprocessen.

På basis af den planlagte systemløsning kan programmøren udarbejde et PLC program. I sit engineeringmiljø vil programmøren have adgang til information om maskinens struktur, udvalgte hardware komponenter, software moduler, applikationsparametre og andre relevante projektdata. Det betyder at programmøren kan færdiggøre PLC programmet og få maskinen op og køre meget hurtigere. Samtidig fyldes Asset Administration Shell (AAS) med data: den bearbejdes med alle værktøjer, som kender og forstår strukturen i AAS.

Kombination af den virtuelle og den virkelige verden
På sin stand viser Lenze med sin udstillede robotcelle, at AAS ikke bare er et teoretisk koncept men at AAS faktisk understøtter industriel automation. Lige som RAMI 4.0 (Reference Architectural Model) viser AAS udover typeinformationer også reelle data som f.eks. serienummer, produktionstid og live-data. Standardisering, datastrukturering og den centrale sammenkædning som et „single point of truth“, hvor al nødvendig information er tilgængelig, er til fordel for både OEMs og slutbrugere. Ved enhver dataoverførsel risikerer man, at information transmitteres ukorrekt, er forældet eller simpelt hen ikke eksisterer.

Omvendt kan der indhentes mere detaljerede informationer fra den omfattende datamængde uden at der skal installeres yderligere målepunkter. Lenze viser også på messen, hvor effektivt Condition Monitoring kan opnås ved at bruge komponentdata koblet med applikationsknow-how og egnede analyseredskaber.

Konklusion – tæt orienteret mod markedet
På SPS viser Lenze værktøjer, prototyper og konceptstudier omkring digital engineering, som R & D afdelinger fremover kan fokusere på . Kunder opfordres til at give feedback og formulere deres krav. På den måde udvikler Lenze værktøjer, som er tæt rettet mod markedets behov. Lenze positionerer sig således som udbyder af Industri 4.0 og IIoT løsninger og påtager sig en førende rolle i digitaliseringen af industrien.

LÆS også: Lenze – Læring på den nemme måde
Lenze A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger