Zebicon – Optisk 3D måleteknik højner niveauet for pladeformningsprocesser
Specialister fra metalindustrien og eksperter i optisk måleteknik samles til konferencen ’Pladeformning og 3D måleteknik 2020’.
Stål og metalindustrien leverer innovative produkter til en bred vifte af anvendelser. Pladeformningsprocesser er lige så vigtige inden for konstruktion af køretøjer, som de er inden for produktion af hårde hvidevarer og elektronik.
Ved Pladeformning og 3D måleteknik 2020 vil målevirksomheden Zebicon demonstrere, hvordan materiale, værktøj, emner og processer kan optimeres med hurtig og præcis kvalitetskontrol. Konferencen er et endags arrangement og er gratis at deltage i.
Effektivisering med optisk 3D måleteknik
I fremstillingen af metalprodukter understøtter og effektiviserer 3D måleteknik en række områder; fra bestemmelse af materialeegenskaber, til værktøjsfremstilling og kontrol af serieproduktion. Ved konferencen Pladeformning og 3D måleteknik 2020 vil brugere af GOM måleudstyr præsentere deres personlige erfaringer med udstyret og teknologiens styrker inden for kvalitetssikring og identificering af potentielle effektiviseringer.
Ekspertviden og praktisk anvendelse
Pladeformning og 3D måleteknik 2020 skaber rammerne for en industriel mødeplatform, hvor deltagere fra metalindustrien har rig mulighed for at netværke og diskutere individuelle spørgsmål med eksperter. Konferencen er spækket med præsentationer fra både eksperter og brugere, som giver en introduktion til 3D digitalisering til kvalitetskontrol og mere avancerede softwarefunktionaliteter. Derudover vil deltagerne i faglige workshops få demonstreret praktisk anvendelse, som fx brugen af optiske målesystemer til værktøjsfremstilling og trendanalyse.
Praktisk info
Pladeformning og 3D måleteknik 2020 er en del af en global eventserie, arrangeret af metrologispecialisten GOM med hovedsæde i Tyskland.
I Danmark afholdes konferencen den 11. juni kl. 10.00-15.00 hos den lokale distributør, Zebicon, i Billund. Arrangementet henvender sig til både eksperter fra produktion og kvalitetssikring, så vel som designingeniører og værktøjsmagere.






