De globale udfordringer ved transport af COVID-19 vaccine

Dette billede illustrere De globale udfordringer ved transport af COVID-19 vaccine

Den globale corona pandemi har igennem et år sat verden på den anden ende. Hele eller delvise nedlukninger af samfundet har været dagligdag for stort set samtlige lande overalt på kloden. Den lange kamp mod COVID-19 har skabt enorme udfordringer for sundhedsvæsnet overalt i verden, men samtidig skabt store problemer for produktion og økonomi. Den lange seje kamp med strikse nedlukninger samt krav om afstand, værnemidler og reduceret socialt liv har haft et overordnet mål for øje: at balancere menneskeliv, sundhedsvæsenet og verdensøkonomien igennem den værste tid indtil vaccinerne er blevet produceret og gennemtestet. Det mål er nu nået med fremkomsten af op til flere forskellige COVID-19 vacciner. Men nu står verdenssamfundet overfor sidste store hurdle i bekæmpelsen af pandemien: transporten af vacciner.

Øjenskylleflasker finder du her

Vacciner kræver speciel transport

Transporten af vacciner har vist sig at være en klart mere sensibel og kompliceret affære, end fragt af almindeligt gods, og sågar andre former for medicin. Pfizer-vaccinen ser indtil videre ud til at være den mest effektive og den af de mange nye vacciner med færrest bivirkninger, så denne vaccine er i høj kurs blandt regeringer og sundhedsvæsener overalt i verden. Men netop Pfizer vaccinen er samtidig den vaccine, der kræver de strengeste betingelser for transport. Især hvad angår kontrol og temperaturforhold under fragten. Det har afstedkommet nye udfordringer, som i sidste ende har forsinket og besværliggjort udrulningen af vaccinen indtil nu.

Finsk virksomhed leverer løsningen

Det er især de strenge krav til kontrol og temperaturer, som gør transporten af vaccinerne ekstra kompliceret. Medicinen skal derfor fragtes under bestemte forhold, hvor man hele tiden kan kontrollere og bestemme temperaturforhold under hele fragten. Det problem synes at være blevet løst med det finske firma Logmore, som nu har indgået aftale med det store globale fragtselskab DHL i bestræbelserne på at få leveret vaccinerne ud til verdens corona-ramte områder på den mest effektive og passende måde. Logmore er allerede implementeret i fragten af vaccinen og forventes ifølge en pressemeddelelse at skulle sikre 7 millioner COVID-19 vacciner alene i marts, hvor Logmore skal monitorere vaccine-temperaturerne på fragten i Europa. I de kommende måneder skal det udvides til alle kontinenter og på sigt forventes der at skulle udrulles over 15 millarder vacciner over de kommende år.

Tøris og temperaturloggere er afgørende

Der findes mange forskellige datalogging-løsninger på markedet, men mange har ikke kunnet leve op til de logistiske krav og den hårde efterspørgsel i forbindelse med pandemien. Finske Logmore er kommet ind i billedet, fordi de kan tilbyde den rette software og de rette enheder i form af loggere og ‘tags’ der kan benyttes til monitorering af forholdene under fragten. Det er især for at kunne imødekomme de særlige kvalitetskrav og cold chain betingelser i forbindelse med vaccine-fragten. Det er specifikt Logmores temperaturloggere ‘Dry Ice Tags’ (tags til tøris-fragt) der er som skræddersyet til fragten af COVID-19 vaccine. De bidrager med en mere optimal og effektiv kontrol af fragten.

Korrekt og optimeret transport redder liv

Den globale pandemi har allerede krævet alt for mange ofre på verdensplan siden udbruddet i starten af 2020, men den forsinkede proces med leveringen af vacciner har også skabt problemer. Dels har ukorrekt håndtering af transport bevirket, at noget af vaccinen er gået tabt, som netop skulle være kommet de sårbareste samfundsgrupper til undsætning. Udover det har de strenge krav til fragten forsinket leveringen af vaccinen flere steder i verden. Men i kraft af det nye samarbejde mellem Logmore og større fragtselskaber har man nu formået at optimere og effektivisere transporten af corona-vaccine.

Øget globalt samarbejde mod et fælles mål

Det globale samarbejde mellem DHL og Logmore samt mange andre aktører på markedet er med til at få sat yderligere skub i den globale distribution af vacciner, så vi på sigt kan vende tilbage en mere normaliseret hverdag. Mange store virksomheder bidrager til samarbejdet og Logmore er nu også blevet en vigtig komponent i den sammehæng. Det kan måske eventuelt blive startskuddet til endnu mere bredt samarbejde: 

Det her er endnu et skridt henimod en mere normal hverdag, som vi alle venter på. Vores fælles mål er at sikre, at så mange doser som overhovedet muligt når sikkert frem til deres destinationer. Med det her samarbejde og med flere kommende partnerskaber får vi måske muligheden for at sikre flere hundreder af forsendelser af doser” Siger Niko Polvinen, administrerende direktør.

LÆS også: Cogetil – 2700 liter ADR tanke
De globale udfordringer ved transport af COVID-19 vaccine's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger