Siemens – SIMOGEAR med DRIVE-CLIQ-encoder
Hvis du arbejder med høj præcision, lifte eller avanceret safety, så vil denne nyhed måske interessere dig.
Nu tilbyder vi SIMOGEAR med reluktansmotor og DRIVE-CLIQ-encoder, der sammen med vores S120-servodrev giver dig et high-end system, som er mere dynamisk og stabilt end et traditionelt system med en asynkron motor og encoder.
DRIVE-CLIQ
Vores S120-servosystem bygger på kommunikation via vores servobus DRIVE-CLIQ, som sammenkobler controller og motormoduler og forbindes direkte på encodere i servomotorerne. DRIVE-CLIQ-kabler og -stik er designet til at være robuste overfor elektrisk støj, og kablerne kan være op til 100 meter lange.
Encoderne indeholder en elektronisk mærkeplade, som aflæses via DRIVE-CLIQ, så S120-systemet selv finder den rigtige opsætning af encoderen.
Det er altid den samme type kabler, der bruges, uanset om det er til en servomotor, en reluktansmotor eller en anden DRIVE-CLIQ-komponent, så du skal ikke bruge tid på at tilpasse det til den enkelte type af encoder.
Reluktansmotor
Reluktansmotoren minder om asynkronmotoren, da statoren er identisk. Forskellen ligger i rotoren, som følger magnetfeltet synkront, akkurat som en permanent magnetmotor, uden at generere en strøm i rotoren. Da motoren følger magnetfeltet synkront, kan hastigheden styres helt præcist, både i open og closed loop – uanset belastningen.
Da reluktansmotorens hastighed kendes, er det i nogle tilfælde ikke nødvendigt med encoder til positionering; se applikationseksemplet under link.
Safety
S120-systemet håndterer både basis og avanceret safety, hvor nogle safety-funktioner kræver – eller med fordel kan laves med – encoder, så du kan vælge mellem standard eller safety DRIVE-CLIQ-encoder til SIMOGEAR.
Kombinationen af S120 og disse safety encodere lever op til SIL2.
Encodertyper
Vi tilbyder fire typer af DRIVE-CLIQ-encodere til systemet:
Encoder AS22DQC – Absolut 22 bit Singleturn (Incremental)
Encoder AM22DQC – Absolut 22 bit + 12 bit Multiturn (Absolut)
Functional Safety Encoder AS22DQC – Absolut 22 bit Singleturn (Incremental)
Functional Safety Encoder AM22DQC – Absolut 22 bit + 12 bit Multiturn (Absolut).