Cypax


– elektronik komponenter

Industrivej 24
7470 Karup J
Tlf.: +45 9710 1188
E-mail: mail@cypax.com

cypax.dk

Kompetencer: Aktive halvledere, passive- og elektromekaniske komponenter, strømforsyninger, blæsere, print materialer og kemikalier, kapslinger / kabinetter, lodde- og printfremstillingsudstyr, monteringsgarniture, DC Motorer og batterier.

Alt dette kommer bl.a. fra vores alsidige agenturnet som f. eks. Shallin, Salecom, GoodArk, ACP, JB Capacitor, Degson Omeg, Kingtronics, Echo, BCM, Portasol, Bungard, Hakko og Electrolube med flere.

Mission
Hos Cypax ønsker vi at tilbyde et bredt sortiment af kvalitets elektronikkomponenter til konkurrencedygtige priser, via egne agenturer og samarbejdspartnere i ind- og udland, til store og små industrikunder og offentlige institutioner.

Vision
Vores vision er at være elektronikindustriens foretrukne leverandør af vores agenturprodukter og være kendt, og anerkendt, for god og ordentlig personlig betjening, ved såvel telefonbestilling som web- og E-mail bestillinger.

Virksomhedens historie
Virksomheden blev stiftet i 1978 hjemme i privaten i Kølvrå, af direktør Otto Hansen, under navnet O. Hansen. På daværende tidspunkt var det mest salg til skoler, af egne produkter, så som måleinstrumenter, prøveledninger, byggesæt og undervisningsmaterialer, som var den primære indtjening.

Virksomheden ekspanderede, så den 1. juni 1980 flyttede virksomheden til Industrivej 24, i Karup. I 1989 valgte man at satse mere på handel end på egenproduktion, så produktionen af byggesæt og div. instrumenter blev overdraget til udenlandske producenter.

I takt med, at der skete nedprioritering af elektronikundervisningen i skolerne, valgte man proaktivt i 2001, at satse på industrimarkedet, og i forbindelse med omlæggelsen af virksomhedens forretningsstrategi, ændrede firmaet navn til Cypax A/S.

I 2019 påbegyndtes et generationsskifte og sønnen Benny Thierry Hansen er i dag administrerende direktør. Otto er dog stadig at finde i firmaet.

Vores Web viser kun et lille udpluk af det brede program af elektronikkomponenter og udstyr vi kan levere fra vores agenturer og samarbejdspartner, så kan du ikke finde det du søger, kontakt os.

Vi betjener udelukkende momsregistrerede virksomheder og offentlige institutioner.

 

Cookie-indstillinger