GasDetect

Sadelmagervej 14
7100 Vejle
Tlf: +45 42 42 50 70
Mail: info@gasdetect.dk

www.gasdetect.dk

Kompetencer: Gasanalysator, Gasdetektor

360 graders gasdetektering og overvågning

Hos GasDetect fokuserer vi på hele værdikæden i gasdetektering og alarmering. Vi sælger ikke kun gasdetektorer – vi sælger viden. Du får ikke en gasdetektor, før vi har afklaret, hvad den skal bruges til, hvordan I skal bruge den og krav til vedligeholdelse.

Vi vil være med til at sikre, at dødsfald på arbejdspladsen som følge af eksplosioner, forgiftning og kvælning elimineres inden 2100. Derfor leverer vi professionel rådgivning og gennemtestet udstyr af højeste kvalitet med de nødvendige certifikater såsom ATEX, marinegodkendelse, SIL etc. Vi uddanner markedet og anskueliggør værdien af de rigtige produkter.

Som kunde bliver du mødt af vores erfarne team, som kan håndtere alle typer af opgaver, og som samarbejder med en række af markedets førende producenter.

Vi er selvfølgelig AGA certificerede ved DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut) og autoriseret el-installatør.

Kvalitetsprodukter fra de bedste producenter

Vores mission er at levere de bedste og mest holdbare produkter fra de bedste producenter til gavn for vores kunder og miljøet. Vi vil tilføre værdi til værdikæden ved at deltage i udviklingen af nye, spændende produkter, som kunderne efterspørger, og som på sigt bliver til gavn for hele industrien.

Derfor fører vi kun produkter fra producenter, vi stoler på, og som leverer et produkt, vi kan stå inde for – og takker nej til produkter og producenter, som ikke møder vores høje kvalitetskrav. Vi er stolte af at være leverandøruafhængige, og det gør, at vi kan fokusere 100 procent på opgaveløsningen for vores kunder.

Gasdetektorer afstemt til dit behov

Selv de bedste gasdetektorer vil, uden den rette vedligeholdelse og periodevise funktionstest kunne fejle i farlige situationer. GasDetect tilbyder systemer og løsninger til kalibrering og daglig test af udstyr. Vi kan levere gasdetektering som en fuld service, hvor vi ejer og vedligeholder jeres gasdetektorer.

Lad os tage ansvaret for din gasdetektors funktionsdygtighed

Du kan trygt henvende dig til os, når du har interesse og behov for gasdetektering og gasmålinger, som indeholder:

  • Innovative løsninger og produkter af højeste kvalitet
  • Professionel rådgivning og inspiration til udvikling
  • Komponentkøb, total projektering, service, udlejning, leasing og uddannelse
  • Dataopsamling og præsentation

Vi går til markedet med en ambition om, at vedligehold skal være så nemt tilgængeligt, at det er helt indlysende at opføre sig sikkert. Hver dag og hver gang. Sådan redder vi liv med viden.