Spændingsfald – Grundlæggende om spændingsfald. Hvad er spænding, definition af spændingsfald og sammenhæng mellem kredsskemaer, ækvivalenskemaer og vektordiagrammer.

Spændingsfald

Spændingsfald

Grundlæggende om spændingsfald. Hvad er spænding, definition af spændingsfald og sammenhæng mellem kredsskemaer, ækvivalenskemaer og vektordiagrammer.

Leveret af Keld Dyrmose, Lektor, AAMS (Aarhus Maskinmesterskole)

Keld Dyrmose er lektor ved Aarhus Maskinmesterskole (AAMS) og uddannet maskinmester. Han har bidraget med teknisk viden inden for områder som transformatorers paralleldrift, omsætningsforhold og koblingscifre samt AC-kredsløbsberegninger.


Spænding, spændingsfald og sammenhæng mellem kredsskemaer, ækvivalenskemaer og vektordiagrammer

Hvad er spænding?

Spænding (UUU) er en elektrisk potentialforskel mellem to punkter i en elektrisk kreds. Den måles i volt (V) og repræsenterer den energi per ladningsenhed, der driver strøm gennem kredsen. Spænding kan opdeles i:

  • Jævnspænding (DC) – konstant spænding over tid.
  • Vekselspænding (AC) – spænding, der varierer periodisk i størrelse og retning.

Spænding kan beskrives med Ohms lov:U=R⋅IU = R \cdot IU=R⋅I

hvor RRR er modstanden (ohm) og III er strømmen (ampere).


Hvad er spændingsfald?

Spændingsfald refererer til reduktionen i spænding langs en leder eller komponent i en elektrisk kreds. Det sker på grund af modstand, impedans eller reaktans i ledere og komponenter. Spændingsfaldet (ΔU\Delta UΔU) kan beregnes med:ΔU=I⋅R\Delta U = I \cdot RΔU=I⋅R

for en ren ohmsk modstand, ellerΔU=I⋅Z\Delta U = I \cdot ZΔU=I⋅Z

hvis impedans (ZZZ) også inkluderer reaktans fra spoler og kondensatorer.

Høje spændingsfald kan forårsage ineffektiv energioverførsel, varmeudvikling og dårligt fungerende elektriske apparater.


Sammenhæng mellem kredsskemaer, ækvivalenskemaer og vektordiagrammer

For at analysere elektriske kredsløb anvendes forskellige repræsentationer:

  1. Kredsskemaer (diagrammer over elektriske kredse)
    • Viser komponenter som modstande, spoler, kondensatorer og strømkilder samt deres forbindelser.
    • Bruges til at designe og forstå elektriske systemer.
  2. Ækvivalenskemaer (simplificerede modeller af kredse)
    • Forenklede versioner af kredsskemaer, hvor komplekse dele af kredsløbet erstattes af ækvivalente impedanser eller effektive spændingskilder.
    • Bruges til teoretiske analyser og beregninger, f.eks. ved hjælp af Thévenins eller Nortons sætning.
  3. Vektordiagrammer (grafisk repræsentation af spændinger og strømme i AC-kredse)
    • I vekselstrømsanalyser er spændinger og strømme ofte forskudt i fase pga. reaktanser fra spoler og kondensatorer.
    • Vektordiagrammer viser størrelserne og faseforskellene mellem spænding og strøm som komplekse tal eller vektorer i et koordinatsystem.
    • Bruges til at forstå effektforbrug, faseforskydning og resonansfænomener i elektriske systemer.

Disse tre repræsentationer supplerer hinanden:

  • Kredsskemaet viser den fysiske opbygning af kredsen.
  • Ækvivalenskemaet forenkler analysen ved at erstatte delkredse med ækvivalente komponenter.
  • Vektordiagrammet visualiserer fasemæssige sammenhænge i vekselstrømsanalyser.

Ved at kombinere disse værktøjer kan ingeniører og teknikere optimere elektriske systemer og forstå deres adfærd både i teori og praksis.

Enhedsomregner/Enhedsberegner til omregning af enheder. Her kan du omregne mange enheder i flere kategorier som længde, areal, densitet, energi, masse, kraft, tryk, hastighed, temperatur, volumen med mere. Du finder den her

Cookie-indstillinger