AI sætter turbo på CO2-rapportering

AI sætter turbo på CO2-rapportering

AI sætter turbo på CO2-rapportering

Med lanceringen af IFS Zero sætter IFS en helt ny standard for CO2-rapportering. Løsningen samler alt omkring CO2-beregninger på én platform, hvor virksomheder ved hjælp af AI-agenter effektivt kan måle, analysere og optimere deres CO2-aftryk i forhold til Scope 1, Scope 2 og Scope 3.

IFS Zero er udviklet til anlægstunge brancher som fx produktionsindustrien, energisektoren, den maritime industri og luftfartsindustrien og bygger videre på IFS’ mangeårige arbejde med løsninger til ressourcestyring, vedligehold, energieffektivisering og bæredygtighed. Den agentbaserede platform samler beregning, analyse og rapportering af CO2-udslip ét sted og integrerer dermed alt omkring CO2-udslipsberegninger i selve virksomhedsdriften.

Bæredygtighed har længe handlet om tidskrævende implementeringer, manuelle regneark og rapportering på bagkant. IFS Zero erstatter dette med et agentbaseret operativsystem, der på kort tid leverer et emissionsgrundlag og indsigt i den daglige drift. Det gør det muligt for virksomhederne ikke blot at overholde krav, men også bruge bæredygtighed som en reel, strategisk konkurrencefordel, siger Mattias Bolander, nordisk direktør i IFS.

Håndtering af miljøprocesser har længe være en del af DNA’et i IFS Cloud. IFS introducerede disse funktioner for over 20 år siden under navnet Eco-footprint. Kundernes erfaringer med disse løsninger er bygget ind i IFS Zero. Løsningen er baseret på IFS’ eksisterende Sustainability Management-løsning, som er et rammeværk for bæredygtighedsrapportering. IFS Zero går specifikt i dybden med CO2-udslip og giver indsigt i CO2-udslip og realtidsdata, som skal hjælpe virksomheder med at omsætte rapporteringen til konkrete tiltag.

Rapporteringsgrundlag på få uger

IFS Zero bruger AI-agenter gennem hele datalivscyklussen og kan ifølge IFS levere et revisionsklart CO2-rapporteringsgrundlag på få uger, reducere tidsforbruget til dataindsamling med op til 30 procent og spare hundredvis af arbejdstimer om året.

IFS Zero handler om at integrere klimahensyn i de daglige forretningsprocesser og forstå, hvilken indvirkning de har. Den virkelige værdi ligger ikke i selve rapporteringen, men i at skabe et informeret beslutningsgrundlag, der kan bane vejen for konkrete tiltag, siger Mattias Bolander.

Find Leverandører til Energi-sektoren her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger