Honeywell lancerer stort udvalg af synskorrigerende briller til hele branchen
Honeywell har udvidet sit sortiment af øjenværn i de nordiske lande med lanceringen af et nyt, stort udvalg af synskorrigerende sikkerhedsbriller
Den seneste produktudvikling betyder, at de, der bærer synskorrigerende briller, nu har let og hurtig adgang til briller, der kombinerer optimal beskyttelse med et moderne og sporty design, og som giver fleksible løsninger, der opfylder en lang række sikkerhedskrav inden for alle brancher.
"Det kan være svært at finde synskorrigerende
øjenværn, fordi brugeren ofte må vælge mellem øjenværn, der yder god beskyttelse, men som er uden synskorrigering, eller synskorrigerende briller, der ikke dækker ordentligt. Mange slutbrugere vælger at bære deres normale synskorrigerende briller under øjenværnet, og det er ofte ubekvemt og vanskeligt, og i værste fald hæmmer det deres generelle udsyn," siger Erik Liljestrand, der er produktchef for Honeywell Industrial Safety. "Honeywell tilbyder brugerne en kombination af glas og stel, hvor brugere, der anvender synskorrigerende glas, både får det optimale optiske resultat samtidig med, at det sikres, at deres øjne er bedst muligt beskyttede".
Udvalgets nøgleprodukter tæller bl.a. SW12- og SW09R-stel, hvor brugerne får den mest avancerede beskyttelse til ekstreme arbejdsmiljøer.
Brillerne passer til en lang række synskorrigerende styrker og findes i en række sporty og komfortable design, der gør det mere acceptabelt for brugerne at bære dem en hel arbejdsdag. SW12-modellen findes i 6-punkts linsekonfigurationer, og SW09R tilbydes i både 6- og 8-punkts glas.
Honeywell sortimentet af synskorrigerende briller fås med enkeltstyrke-, bifokale, progressive og ekstra progressive brilleglas, der kan fremstilles af tre forskellige brilleglasmaterialer - polykarbonat, CR39 og hærdede mineralglas. Polykarbonatglas er letvægtsglas med høj mekanisk modstand. Polykarbonat overholder slagkravene i EU-standard EN166-F.