Induktionsopvarmningsudstyr

Induktionsopvarmningsudstyr

Induktionsopvarmningsudstyr – Optimering af induktionsopvarmning af emner med komplekse geometrier eller kombinationer af materialer med forskellige termiske og elektriske egenskaber er svært at udføre under industrielle forhold, og dette arbejde sker normalt på baggrund af eksisterende viden

Leverandører af Induktionsopvarmningsudstyr:

Cypax - elektronik komponenter

Industrivej 24
7470 Karup J
Tlf.: +45 9710 1188
E-mail: mail@cypax.com

www.cypax.dk

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden:

Fleksibel induktionsopvarmning af store lejer

En ny teknik fra Schaeffler Group Industrial Aftermarket Induktionsopvarmning i form af mellemfrekvent teknologi gør, at såvel store lejer som andre ståldele kan opvarmes på en enkel og økonomisk måde. Det mellemfrekvente induktionsopvarmningsudstyr er forsynet med fleksible induktionsvarmespoler. Det giver fuld fleksibilitet og sikrer en kontrolleret, pålidelig og automatisk opvarmning. Schaeffler tilbyder således en komplet servicepakke til kunder inden for for eksempel skibs-, stål- og vindmølleindustrien. Servicetilbuddet omfatter både innovativ opvarmning af lejer og professionel rådgivning i lejemontage.

Mellemfrekvent teknologi egner sig perfekt til store emner, hvor opvarmning med traditionelle metoder ville være for dyrt og besværligt. Induktionsopvarmning med Schaefflers mellemfrekvente opvarmningsudstyr reducerer opvarmningstiden betydeligt, idet varmen overføres direkte til emnet. I andre konventionelle opvarmningsformer bliver varmen overført ved hjælp af konvektion, stråling eller varmeledning, der er langt mere tidskrævende metoder. Induktiv opvarmning, der foregår automatisk, kan reducere opvarmningstiden med op til 50 procent takket være den øgede energieffektivitet. Med en servicepakke får kunden sikkerhed for, at hele lejeudskiftningen - demontage af det gamle leje samt opvarmning og montage af det nye leje - bliver udført af erfarne montører. Maskinanlæggets rådighedsfaktor øges, og risikoen for fejl reduceres. Det er let at transportere opvarmningsudstyret, så servicen kan udføres i alle dele af verden, på lejer af alle typer. Store firmaer inden for de ovennævnte segmenter med egen service- og montageafdeling kan med fordel anskaffe sig det komplette induktionsopvarmningsudstyr, bestående af generator, fleksibel induktionsvarmespole og connectorkabel. Udstyret er meget miljøvenligt og kræver ingen anvendelse af kølevand. Det er støjsvagt samt forsynet med temperatur- og tidsovervågning uden risiko for overopvarmning, og let at transportere.

Cookie-indstillinger