Elektronikskrot

Teknologisk Institut - Når brugt elektronik kasseres, går printkort med kritiske og strategiske råmaterialer for millioner hvert år op i røg. Nu vil dansk udviklingsprojekt redde elektronikaffald fra destruktion for at sikre, at værdifulde komponenter og råmaterialer genbruges og genanvendes.

Elektronikaffald er en af Europas hurtigst voksende affaldsstrømme – med en stigning på 81 procent globalt set fra 2010 til 2022. Samtidig er Europa i dag dybt afhængig af import af kritiske råmaterialer og elektroniske komponenter.

Et dansk industrikonsortium vil nu genbruge printkort og elektroniske komponenter og dermed holde kritiske råmaterialer i kredsløb, til gavn for grøn omstilling og europæisk forsyningssikkerhed.

– Når vi kasserer elektronik, kasserer vi også materialer og komponenter, som Europa har hårdt brug for. Samtidig står printkort og elektroniske komponenter for hovedparten af elektronikprodukternes klimaaftryk. Der er altså flere gode grunde til at øge cirkularitet for printkort, og det vil vi netop i CIRCUIT, forklarer projektleder Aisha Rafique fra Teknologisk Institut.

Tre veje til cirkulær elektronik
CIRCUIT-projektet arbejder med tre parallelle spor: Genbrug af komponenter, ansvarligt design og genanvendelse af kritiske råmaterialer. 

Mange printkort er overfladebehandlet med epoxy, hvilket gør dem svære at adskille uden at ødelægge værdifulde dele. CIRCUIT-projektet vil udvikle metoder til skånsom afmontering og kvalitetssikring, så funktionsdygtige komponenter kan genbruges.

– Kan vi få komponenterne af på en skånsom og effektiv måde, åbner det for en helt ny forretning med genbrugte og kvalitetssikrede elektronikkomponenter, siger Casper Roensbech fra El Recycling, som er projektets hovedansøger.

CIRCUIT-projektet har også fokus på at udvikle nye designprincipper, der sænker klimaaftrykket ved produktion af printkort.

– Hvis det lykkes for os at designe printkort med et lavere klimaaftryk uden at gå på kompromis med kvalitet eller funktion, kan det sænke produktets samlede klimaaftryk markant, siger Peter Chr. Petersen fra LINAK.

For virksomheden DEIF giver CIRCUIT mulighed for at samarbejde på nye måder.

- For DEIF er CIRCUIT især værdifuldt, fordi projektet samler hele værdikæden omkring printkort – fra design og produktion til håndtering af end‑of‑life. Det giver os mulighed for at undersøge løsninger, der kan indarbejdes i DEIFs eksisterende udviklings‑ og designprocesser, siger Senior R&D Manager Gitte Jespersen hos DEIF A/S.

Endelig vil projektet arbejde med genanvendelse af kritiske råmaterialer, som ellers går tabt. Her har Nordic Salt Cycle udviklet en saltsmelteteknologi, der kan udskille værdifulde materialer som tantal og sjældne jordarter ved lavere temperaturer end konventionelle smelteprocesser. 

– Europa er helt afhængigt af importerede kritiske mineraler, men en stor del af denne værdi findes allerede i vores affald. Vi udnytter dette potentiale ved at levere en lowcost-raffineringsteknologi, som Europa i øjeblikket mangler, siger CTO James Amphlett fra Nordic Salt Cycle.

Skal styrke europæisk selvforsyning
Det globale marked for kritiske mineraler til energiomstillingen er ifølge Draghi-rapporten fordoblet over fem år, og efterspørgslen forventes at stige med en faktor 4-6 frem mod 2040. Samtidig er eksportrestriktioner fra råstofleverandører som Kina femdoblet siden 2009. Under chip-krisen i 2020-2023 oplevede hundredvis af brancher produktionsstop, fordi komponentforsyningen brød sammen.

Ved at genbruge og genanvende kritiske råmaterialer bidrager projektet til den strategiske selvforsyning, som EU's Critical Raw Materials Act sigter mod.

– Den globale chip-mangel ramte hele industrien hårdt. Vores løsninger kan være med til at sikre, at danske virksomheder har adgang til de komponenter, de har brug for – også når forsyningskæderne er under pres, siger produktchef Thomas Krahn Jessen fra HJHansen Recycling Group.

FAKTA OM CIRCUIT:
CIRCUIT (2026-28) vil udvikle metoder til genbrug af elektroniske komponenter fra udtjente printkort og genanvendelse af kritiske råmaterialer fra elektronikaffald.

Printkort og elektroniske komponenter står for hovedparten af elektronikprodukters klimaaftryk, bl.a. pga. energiforbrug ved udvinding og forarbejdning af råmaterialer. Apple har således vurderet, at mængden af guld og kobber i 1 ton brugte telefoner, svarer til at skulle udvinde 2000 ton malm i en mine. 

CIRCUIT er støttet af Miljøstyrelsens Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) under Miljøministeriet med et samlet budget på 9,2 mio. kr.

CIRCUIT er et samarbejde mellem El Recycling (hovedansøger), Teknologisk Institut (projektleder og videnspartner), HJHansen Recycling Group, NCAB Group, DEIF, LINAK og Nordic Salt Cycle.

Flere unge vælger nu reelt at handle på deres klimabevidsthed. Over halvdelen af de studerende tænker på elektronikkens miljøaftryk – og det kan ses på salget. Nye tal fra Danmarks førende markedsplads for genanvendt elektronik, Refurbed, viser, at salget af genanvendte bærbare op til studiestart er steget med hele 288 procent sammenlignet med årets øvrige måneder – det højeste nogensinde på platformen.

Det nye studieår er i fuld gang for næsten en kvart million danske universitetsstuderende – heraf 60.000 nye studerende på videregående uddannelser. Mange skruer nu op for udstyret med nye pc’er og tablets til undervisningen.

Men hvor studerende tidligere typisk købte spritnyt udstyr, ser Refurbed nu for tredje år i træk en klar ændring i unges indkøbsvaner. Salget af genanvendte laptops eksploderer: Siden slutningen af juli 2025 er salget steget med hele 288 procent sammenlignet med årets øvrige måneder. Det placerer danske studerende helt i top i Europa og overhaler alle andre markeder på Refurbed-platformen.

I 2024 oplevede platformen ligeledes et salgsboom op mod studiestarten, men i år er salget hele 52 procent højere end samme periode sidste år. En udvikling, der glæder medstifter af Refurbed Kilian Kaminski. 

”De danske studerende sender et stærkt signal lige nu. Det er ikke bare en lille ændring, men et tydeligt skifte i, hvordan de vælger deres udstyr. I år har vi aldrig solgt så mange genanvendte laptops op til studiestart – med MacBooks, ThinkPads og iPads som klare favoritter. Jeg håber, at tendensen fortsætter, så vi alvor får et mere cirkulært elektronikforbrug – og ikke kun hos de unge. Det sparer klimaet for enorme mængder CO2 og knappe, værdifulde ressourcer,” siger Kilian Kaminski, medstifter af Refurbed.

Studiestart som tipping point for handling
Tidligere styrede økonomi og praktiske behov valget af elektronik. Nu viser nye tal, at klimabevidsthed driver flere til at vælge genanvendt udstyr. En dansk YouGov-undersøgelse fra april 2025 viser, at 62 procent af unge mellem 18 og 29 år i nogen, høj eller meget høj grad er opmærksomme på miljøkonsekvenserne ved elektronik – og 68 procent overvejer i nogen, høj eller meget høj grad at købe istandsat eller genanvendt elektronik.

Studiestartsperioden er afgørende. Mange studerende forbinder et nyt skoleår med spritnyt udstyr,
men stigningen i salget af genanvendt udstyr viser, at de unge netop på dette tidspunkt træffer bæredygtige valg – og matcher brandets værdier.

Hos Refurbed i Danmark viser salgstallene tydeligt, at bevidstheden omsættes til konkrete handlinger: Genanvendt elektronik er ikke længere en nødløsning – det er et aktivt valg for både budget og klima.

Ifølge Danmarks Statistiks 2024-rapport om it-anvendelse i befolkningen er danske husstandes årlige forbrug på mobiltelefoner mere end fordoblet siden 2010 – og for computere og tablets mere end tredoblet.

Samtidig viser Global E-waste Monitor, at hver dansker i gennemsnit genererer 22,4 kilo e-affald om året.

I 2024 analyserede Refurbed i samarbejde med det anerkendte tyske Fraunhofer-institut miljøpåvirkningen af op til 10.000 elektronikprodukter. Resultaterne var markante: At købe en brugt laptop frem for en ny kan reducere CO2-udledningen med op til 83 procent, vandforbruget med 85 procent og e-affaldet med 89 procent. ”Tallene taler for sig selv. De studerendes gode valg giver markante klimagevinster og skaber forhåbentlig ringe i vandet til resten af befolkningen, for det er lige så vigtigt, at vi andre følger med. Danmark har et højt elektronikforbrug, og meget af det udstyr, der ikke længere er i brug, ender desværre på forbrændingen eller i skuffer, hvor de ikke gør nogen gavn. Den køb-og-glem-kultur skal vi til livs,” siger Kilian Kaminski, medstifter af Refurbed

Recipo vil sætte dem i cirkulation igen

68 % af danskerne har mindst to fungerende mobiltelefoner, de ikke længere bruger. Nu vil virksomheden Recipo, der er specialist i producentansvar og sikker indsamling af elektronik, have flere af os til at indlevere vores udtjente elektronik, for ”øget genanvendelse er en vigtig del af fremtidens råstofforsyning”, lyder opfordringen.

En ny Megafon-undersøgelse, foretaget for virksomheden Recipo, viser, at næsten syv ud af ti danskere har mindst to fungerende mobiltelefoner, som ikke længere er i brug. I hver sjette husstand er antallet af henlagte mobiltelefoner fem eller flere. Det betyder, at der samlet kan ligge flere end 6,8 millioner brugte mobiltelefoner rundt om i de danske hjem.

Fordi mange er bekymrede for, at deres personlige data havner i de forkerte hænder, har Recipo valgt at satse på ”Secure Collect”, en løsning til sikker indsamling af udtjente hukommelsesmedier som mobiltelefoner, tablets og bærbare computere. Budskabet er klart: Behovet for mere og bedre indsamling af elektronik i Danmark er enormt, og det vil være en stor gevinst for samfundet, hvis vi i højere grad begynder at indlevere vores gamle elektronik, når vi kasserer det. En udtjent mobiltelefon er nemlig ikke affald, det er en potentiel råstofmine.

- Al elektronik, der sælges, bør håndteres ansvarligt, når det er udtjent. Den gamle mobiltelefon i skuffen indeholder værdifulde materialer, og danskerne kan gøre en vigtig forskel ved blot at aflevere den på genbrugspladsen eller i en butik med indsamlingsordning, siger Per Runchel, der er Country Manager for Recipo i Danmark.

Recipos ”Secure Collect”-bokse findes i dag i alle Elgigantens butikker i Danmark, Sverige og Norge. I boksene deponeres udtjent elektronik i aflåste og plomberede containere, som kun kan åbnes af specialuddannet personale. Alle data slettes med certificeret software, og enheden sorteres hereafter til genanvendelse eller genbrug i henhold til gældende regler.

Mobiltelefonen er spækket med værdifulde materialer

En enkelt mobiltelefon kan indeholde op til 60 forskellige metaller, herunder sjældne jordartsmetaller. Når den ligger og samler støv i en skuffe, går værdifulde ressourcer tabt.

Ifølge Journal of Cleaner Production, et internationalt, tværfagligt tidsskrift med fokus på forskning og praksis inden for renere produktion, miljø og bæredygtighed kan der fra 1 ton skrottelefoner udledes 53 kg kobber 270 g sølv 141 g guld 10 g platin 18 g palladium 3,3 kg sjældne jordarter.

Kritiske metaller, som i stor stil indgår i moderne teknologi og infrastruktur, og som udvindes gennem energitunge og miljøskadelige metoder med store sociale omkostninger til følge.

- Øget genanvendelse er en vigtig del af fremtidens råstofforsyning. Jo mere genbrugsmateriale vi kan udnytte i dag, desto mindre bliver behovet for at udvinde nye naturressourcer i fremtiden. Alle indsatser, små som store, er vigtige, når det kommer til kampen for klimaet og en bæredygtig fremtid. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget, siger Per Runchel.

Om Recipo
Recipo er Nordens førende compliance-partner inden for producentansvar for elektronik, batterier og emballage. Med aktiviteter i hele Norden sigter Recipo mod at skabe en bæredygtig fremtid ved at levere innovative og effektive løsninger til elektronikproducenter. Gennem Recipo kan virksomheder overlade opgaver som indsamling, behandling og rapportering af affald til en fælles ordning, der sikrer overholdelse af gældende miljøkrav.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen blev gennemført med hjælp fra Megafon i perioden 28. april til 6. maj 2025.
I alt deltog 1.023 personer i undersøgelsen