Genanvendelse

Et nyt demonstrationsprojekt viser, at målrettet teknologi og ændrede arbejdsprocesser kan reducere omkostninger markant, forbedre arbejdsmiljøet og sikre, at mere glasuld, planglas og gips genanvendes i nye byggevarer.

Byggebranchen står for 35% af al affaldsproduktion i Danmark, men et netop afsluttet demonstrationsprojekt, "Den Cirkulære Byggeplads", viser vejen til en mere cirkulær fremtid. Projektet, der er finansieret af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), har fra januar 2022 til september 2025 i et samarbejde på tværs af byggebranchens værdikæde udviklet og testet teknologi, som kan gøre genanvendelse af byggematerialer til en lige så attraktiv forretning som brug af nye råvarer.

Færre mandskabstimer og bedre arbejdsmiljø

En af projektets mest opsigtsvækkende resultater er udviklingen af en prototype til indsamling af glasuldunder nedrivning.

• Tidsbesparelse: Teknologien, en sneglepresse med sug, demonstrerede et potentiale til at reducere mandskabsforbruget med op til 85% i forhold til manuel håndtering af glasuld.
• Logistik: Antallet af nødvendige containere blev reduceret fra 15 til kun 1 for samme mængde materiale.
• Arbejdsmiljø: Sugesystemet forbedrer arbejdsmiljøet markant ved at eliminere tunge løft og reducere støvmængden på nedtagningsstedet.

"Resultaterne er en gamechanger. Vi har længe vidst, at det kan betale sig at genanvende, men nu har vi teknologien, der gør det økonomisk rentabelt fra første spadestik. Vi kan spare tid og penge, samtidig med at vi tager et kæmpe skridt for at passe på ressourcer og miljø," udtaler Allan Nielsen fra J. Jensen Nedrivning.

Kvalitet er nøglen til genanvendelse

Projektet understreger dog, at teknologi alene ikke er nok. De indsamlede materialer, selv med den nye teknologi, var i testfasen stadig for forurenede til at leve op til byggevareproducenternes kvalitetskrav.

Det førte til udviklingen af et Paradigme for den Cirkulære Arbejdsproces, der fastsætter standarder og nye incitamenter for, hvordan materialer som gips, planglas og glasuld skal håndteres og sorteres på byggepladsen.

"Genanvendelse starter med en planlægning og grundighed, der er lige så høj, som hvis vi bygger nyt. Vores test viste, at selv en smule forurening kan ødelægge materialet for producenten. Derfor skal alle i værdikæden – fra bygherre til nedbygger – tænke materialer som ressourcer, ikke affald," forklarer Mona Ammitzbøll Rasmussen, Saint-Gobain Danmark A/S

Konklusion og fremtidige anbefalinger

"Den Cirkulære Byggeplads" konkluderer, at det er teknisk muligt at sikre den nødvendige materialekvalitet for at skabe et lukket kredsløb. For at potentialet kan realiseres i hele byggeriet, fremsættes følgende anbefalinger:

1. Regulering og Incitamenter: Myndigheder bør sikre, at genanvendelse økonomisk set er det mest attraktive alternativ til deponi, f.eks. via differentierede afgifter der belønner rene fraktioner.
2. Krav i Udbud: Bygherrer skal stille konkrete krav til dokumenteret genanvendelse og indarbejde den cirkulære arbejdsproces som et udbudskrav.
3. Standardisering: Der er behov for styrket standardisering og certificering af genanvendte byggematerialer for at skabe sikkerhed for kvalitet og leverancesikkerhed for byggevareproducenterne.

Renoverprisen 2025 hylder to visionære projekter, der viser vejen for fremtidens byggeri. Bygningen på Thoravej 29 i København er med kompromisløs genanvendelse forvandlet fra tidligere kontorhus til kreativt kraftcenter, mens Specialprisen går til Det Fælles Mødested i Tarup-Davinde – et nyt samlingspunkt for friluftsliv, læring og lokale fællesskaber.

Holdet bag Thoravej 29 i København er kåret som vinder af Renoverprisen 2025. Et loft er blevet til trapper, en facade til gulv, og gamle døre er makuleret og omdannet til nye borde i industribygningen fra 1960’erne – senest anvendt som kommunalt handicapcenter.

Transformationen af bygningen på Thoravej 29, skabt på initiativ af Bikubenfonden, som i 2021 købte den 4.621 m² store bygning, blev til en prisfest den 4. september hyldet for forvandlingen til et åbent kraftcenter for 26 organisationer og 180 mennesker, der arbejder med kunst, social innovation og bæredygtighed.

“Vi er meget glade for og stolte af det samarbejde og store holdindsats, der ligger bag at skabe Thoravej 29. Modet fra alle de involverede parter og brugernes indspark har været helt afgørende for, at vi står her i dag,” siger Søren Kaare Andersen, direktør i Bikubenfonden og fortsætter:

“Thoravej 29 startede som et eksperiment – undervejs har vi lært, og nu deler vi vores erfaringer. Prisen kan være med til at sætte fokus på, at vi skal passe bedre på den bygningsmasse, vi har, og bruge mange flere ressourcer på at renovere frem for at bygge nyt”.

Ny æstetik og kompromisløs genanvendelse
Projektet udmærker sig ved kompromisløs genanvendelse: 95 procent af de oprindelige materialer er genbrugt direkte på matriklen, hvilket har reduceret CO₂-udledningen med op til 88 procent og byggeaffaldet med 90 procent. Den rå, ærlige æstetik forener betonflader, synlige installationer og patina med fleksible rammer for fællesskab og samfundsengagement.

”Thoravej 29 er et usædvanligt og modigt projekt, som både i idé, proces og resultat viser, hvor langt man kan nå, når man tør eksperimentere. Transformationen af en anonym industribygning til et levende og tværfagligt fællesskab er sket med stor teknisk kunnen og rummer en enestående eksempelværdi. Æstetisk udfordrer projektet vores konventionelle tankegang og sender et stærkt signal om, at renovering kan tænkes på en anden måde, hvor funktion, æstetik og reduceret ressourceforbrug går hånd i hånd til inspiration for fremtidens bæredygtige byggeri,” siger Henrik Mielke, forperson for Renoverprisens Nomineringsudvalg.

Thoravej 29 blev kåret efter en afstemning i Renoverprisens Valgkollegium, som består af 89 fagpersoner fra byggebranchen. Thoravej 29 blev valgt ud af et felt på først 131 projekter og dernæst 6 projekter, som i juni blev nomineret til Renoverprisen 2025.

Specialprisen 2025: Det Fælles Mødested Tarup-Davinde
Vinderen af Specialprisen 2025 blev et 400 hektar stort naturområde, hvor en tidligere landejendom er blevet transformeret til en moderne bålhytte og samlingspunkt for friluftsliv, læring og lokale fællesskaber. Renoveringen har stor eksempelværdi og er udført med respekt for bygningens historie og lokale byggeskik – fra kalkmørtel og traditionelle teknikker til genbrug af strukturer og materialer. Med det brændefyrede udekøkken, bålpladser og fuld tilgængelighed året rundt skaber projektet nye muligheder for møder mellem mennesker og natur.

“Renoveringen af Det Fælles Mødested viser på fineste vis, hvordan gamle bygninger ikke behøver at stå som levn. De kan blive pejlemærker for fremtiden. Resultatet er et ærligt og imødekommende sted, der favner fællesskab, læring og naturoplevelser på tværs af alle aldre,” siger Henrik Mielke.

Om Renoverprisen
Renoverprisen er stiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond med henblik på at anerkende renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst løser den store samfundsmæssige opgave, det er at få opdateret den eksisterende bygningsmasse i Danmark. Det særlige ved Renoverprisen er, at den hylder hele holdet frem for en enkelt bidragsyder – lige fra bygherre til rådgivere og håndværkere.

Prisen er blevet uddelt hvert år siden 2013 og bygger på seks vurderingskriterier: eksempelværdi, solidt samarbejde, inspirerende ressourcetiltag, faglig kvalitet, blik for brugerne og levende bygningskultur.

Udover titlen som årets bedste renoveringsprojekt følger en check til vinderholdet af Hovedprisen på 100.000 kr. Vinderholdet bag Specialprisen modtager 10.000 kr.

De seks nominerede projekter til Renoverprisen og de to nominerede til Specialprisen blev udvalgt af Renoverprisens Nomineringsudvalg, mens de endelige vindere er valgt af Renoverprisens Valgkollegium – 89 fagfolk fra hele byggebranchen – efter en afstemning.

Klimaklar - C.K. Produktion reducerede plastspild med 40 tons og øgede genanvendelse i produktionen

Med Klimaklar i ryggen blev Sean klædt på til at finde CO2-reduktioner i produktionen og til at rådgive kunderne om deres materialevalg. Det har blandt andet ført til, at 40 tons plastspild årligt undgår forbrænding – og i stedet bliver genanvendt.

Da Sean tiltrådte som QHSE-manager hos plastvirksomheden CK Produktion, havde han allerede i en årrække arbejdet som kvalitetsansvarlig med godt styr på kvalitetssikring i produktionen. Men med den nye stilling fulgte også ansvaret for miljø og klima - et felt, hvor Sean beskriver sig selv som novice. Han husker ikke præcist, hvor han første gang hørte om Klimaklar, men han erindrer tydeligt, at det ikke kunne være kommet på et mere belejligt tidspunkt.

Fra novice til rådgiver
Klimaklar blev det afsæt, Sean havde brug for. Forløbet gav ham den grundlæggende viden og det nødvendige overblik, der skulle til for at kunne tage fat i den nye del af jobbet – klimaområdet. Det gjorde det muligt at arbejde struktureret med CO2-data og -reduktioner, og gav ham en langt større faglig sikkerhed.

“Da jeg trådte ind i rollen, stod jeg med en masse klimaspørgsmål og ingen klare svar. Klimaklar dukkede op på det helt rigtige tidspunkt,” fortæller Sean.

Klimaklar rustede ham ikke kun til at tage fat internt i virksomheden. I dag kan han også rådgive kunder om, hvordan forskellige plasttyper og -sammensætninger påvirker klimaaftrykket. Det har gjort rådgivning til en naturlig og vigtig del af rollen.

Overblik førte til mindre spild og konkrete CO2-reduktioner
Med udgangspunkt i den viden og det overblik, Sean fik, gik CK Produktion i gang med at se nærmere på virksomhedens udledninger. Det satte gang i en række konkrete initiativer, der både reducerer CO2-aftrykket og minimerer ressourcespild.

En af de lavthængende frugter med stor effekt var håndteringen af spildmateriale. Tidligere blev en stor del af plastspildet fra produktionen sendt til forbrænding. I dag sorteres materialerne, så meget mere kan genanvendes i produktionen. Det har ført til, at CK Produktion årligt sender omkring 40 tons mindre affald til forbrænding - og har medført reduktioner i klimaaftrykket samt økonomiske besparelser.

Samtidig begyndte virksomheden at bruge overskudsvarmen fra produktionen til opvarmning – endnu et tiltag, der både reducerer CO2-udledningen og giver energibesparelser.

Bedre rådgivning om materialevalg
Med den nye viden fra Klimaklar i ryggen er det blevet naturligt for Sean at bringe klimaet i spil, når han taler med kunder. I dag handler dialogen ikke kun om funktion og kvalitet – men også om, hvordan materialevalg påvirker miljø og CO2-aftryk.

- Jeg oplever, at kunderne sætter stor pris på, at vi kan rådgive dem på det her område. Mange, der gerne vil vælge mere ansvarligt, mangler indsigt i, hvad der egentlig gør en forskel, fortæller Sean.

Som uddannet plastmager har Sean stor indsigt i materialernes egenskaber – og med klimaviden oveni kan han nu vise, at plastemner fremstillet af genanvendt materiale for det meste har en langt højere kvalitet, end kunden forventer. Mange kunder tror, at genanvendt plast har ringere kvalitet, men ofte har det samme høje kvalitet, som virgint plast. Dermed kan kunderne rådgives til at vælge en mere klimavenlig løsning uden at gå på kompromis med kravene.

Vidensdeling er med til at fremtidssikre plastbranchen
For Sean handler arbejdet med klima og bæredygtighed ikke kun om CK Produktion – men om hele plastbranchens fremtid. Han ser et stort potentiale i, at virksomheder i branchen bliver bedre til at dele viden og erfaringer.

- Vi kan nå frem til nogle løsninger meget hurtigere, hvis vi arbejder sammen og taler åbent med hinanden om hvordan vi hver især griber tingene an, end hvis alle sidder alene med deres egen viden, siger han.

For Sean er det tydeligt, at det ikke er nok kun at tænke på, hvad man kan gøre internt. I CK Produktion stræber man efter at opnå en endnu mere mærkbar effekt, ved også at arbejde med den indflydelse, de kan have på både kunder, leverandører og i branchen.

Læs mere om Klimaklar og tilmeld jer her