Læssemaskiner

Læssemaskiner er tunge maskiner, der primært anvendes i industrien og byggebranchen til at løfte og flytte store mængder materialer som jord, sand, sten, grus, affald og lignende. De er designet til at håndtere materialer på forskellige steder, såsom byggepladser, lossepladser, havne og lagerfaciliteter. Læssemaskiner er normalt udstyret med en kraftig motor og har en skovl eller læsseanordning foran, der er fastgjort til en løftearm.

Leverandører af og viden om Læssemaskiner:


Kinco Corporation ApS

Overgårdvej 4
7500 Holstebro
Tlf.: +45 9613 2929
Mobil: +45 2627 8363
E-mail: mail@kinco.dk

www.kinco.dk

Kompetencer: Læsseramper, Læsseskinner, Sækkevogne, Terminalramper, Trappemaskiner

Læs mere om Kinco Corporation ApS


Rudersdal Udlejning ApS

Klintehøj Vænge 17
3460 Birkerød
Tlf.: 20 25 35 42
E-mail: rud-udlej@mail.dk

web

Kompetencer: Materieludlejning, mandskabsudlejning, entreprenørmaskiner, minigraver, gravemaskiner, gummiged, motorbør, dumpere, betonarbejde, gartnerarbejde, værktøjsudlejning, vognmandskørsel

Læs mere om Rudersdal Udlejning ApS


SOLUS A/S - WIMA

Jens Horsbøl
Lisenborgevej 6, Bølling
6900 Skjern
Tlf.: 97 36 80 88
E-mail: jens@solus.dk

www.solus.dk

Kompetencer: Tipvogne, autotrailere, traktorlad, kirkegårdsvogne, renovationsvogne, drænspuler, slamsuger, spuler, specialvogne, vandvogne, rentvandstankvogne, halmvogne, saltsprederundervogne, tagrensere, sneplove, blokvogne, gyllevogne, gartnervogne, ATV vogne, entreprenørvogne, maskinopbygninger, ombygning af tipvogne for syn, slangeruller

Læs mere om SOLUS A/S


Stemas Maskinsalg A/S

Tolsagervej 2
8370 Hadsten
Tlf.: Jylland/Fyn: 86 43 49 00 / Sjælland: 57 61 46 67 - 46 15 36 00
E-mail: stemas@stemas.dk

www.stemas.dk

Kompetencer: Generatorer, generatoranlæg, nødstrømsanlæg, nødstrømsgeneratorer, nødstrøm, lystårne, lysmaster, marinegeneratorer, generatorservice, transformere, brændstoftanke, kabler, belastningmodstande, fordelingstavler, Himoinsa, Minilæssere, læssemaskiner, Weidemann, vinterbekæmpelse, teleskophjullæssere, hjullæssere, teleskoplæssere, el-drevet minilæsser, Komprimering, Wacker Neuson, pladevibratorer, fremadkørende vibrationsplader, stampere, jordloppe, frem-bak vibrationsplader, fuldhydrauliske pladevibratorer, valser, valsetog, asfalttromler, råjordskompaktorer, gravemaskiner, Udstyr, skovle, pallegafler, greb, kost, sneskær, saltspredere, zero emission

Læs mere om Stemas Maskinsalg A/S


Tektra A/S

Birkegårdsvej 20-22
8361 Hasselager
Tlf.: 87 38 88 88
E-mail: tektra@tektra.dk

web

Kompetencer: Porte, turboporte, brandporte, branddøre, docking systemer, læsseramper, hydrauliske læsseramper, mekaniske læssebroer, slusehuse, porttætninger, ledhejseporte, industriporte, garageporte, sidefoldeporte, langramper, bændelgardiner, pendulporte, løfteborde, døråbnere, service og reservedele, gaffeltrucks, rengøringsmaskiner

Læs mere om Tektra A/S


V. LØWENER A/S

Smedeland 2
2600 Glostrup
Tlf.: 43 200 300
E-mail: vl@loewener.dk

web

Kompetencer: Entreprenørmateriel, asfalt termokasser, asfaltfabrikker, asfaltfræsere, asfalttromler, asfaltudlæggere, dumpere, motorbører, fejemaskiner, lossepladskompaktorer, minigravere, minilæssere, pladevibratorer, stampere, jordlopper, teleskoplæssere, jordtromler

Læs mere om V. LØWENER A/S


Bechmann Trucks A/S

Industrivej 56A
​6760 Ribe
Tlf.: 70 25 00 33

Kompetencer: Diesel-truck, El-stablere, El-truck, Gas-truck, Gaffeltrucks, Løfteudstyr, Palleløftere, Pallestablere

Læs mere om ​Bechmann Trucks A/S


Mere viden om Læssemaskiner:

Læssemaskiner er traktorer med et bredt læssetrug, hvormed jord eller andet materiale kan løftes og læsses på lastvogne eller dumpers. Læssemaskiner med gummihjul kaldes gummiged, mens læssemaskiner med larvebånd benævnes traxcavator.

Skovlen kan være af forskellige størrelser og kapaciteter afhængigt af maskinens formål og anvendelse.

Læssemaskinens funktion består typisk i at køre hen til en bunke eller en stak af materialer, skovle dem op ved hjælp af den forreste skovl og derefter transportere dem til en anden destination, hvor materialerne kan tippes eller læsses af. Nogle læssemaskiner kan også være udstyret med forskellige redskaber eller tilbehør, der gør det muligt at udføre specifikke opgaver som f.eks. gaffelgafler til håndtering af paller eller en klo til at håndtere rør eller træstammer.

Læssemaskiner kan være af forskellige typer og størrelser afhængigt af det specifikke behov. Nogle almindelige typer inkluderer hjullæssere, bæltelæssere og kompaktlæssere. Disse maskiner er ofte betjent af specialuddannede operatører og spiller en vigtig rolle i bygge- og anlægsprojekter samt i materialhåndtering og logistikindustrien.


Stemas – Elektriske læssere til miljøbevidst nedriver




Tscherning forsynede sig med tre Weidemann 1160 eHoftrac i ét hug

Når man kan køre miljøbevidst på el og få samme maskinkraft som med en tilsvarende diesel-maskine, så er der ikke så meget at rafle om. I hvert fald ikke, når nedrivningsvirksomheden Tscherning går på indkøb og river læssemaskiner ned af hylderne hos maskinfirmaet Stemas A/S. Derfor blev det til tre styk Weidemann 1160 eHoftrac, da materieludlejer Jens Maribo gik på indkøb hos den danske Weidemann-importør.

”El-drevne maskiner er jo det eneste rigtige til at køre indendørs. Derfor bruger vi el-maskiner både ved nedbrydningsarbejde og belægningsopgaver indendørs. De tre Weidemann er de første el-læssere, vi kan kalde vores egne. Men tidligere har vi lejet Weidemann 1160 eHoftrac, så vi kendte udmærket maskinerne i forvejen. Og vores erfaring er, at vi får maskiner med samme kræfter som tilsvarende dieseldrevne læssere”, fortæller Jens Maribo.

Hvor blev larmen af?

”Weidemann-læssemaskinerne kører godt, og så er det jo en fornøjelse, at de ikke siger noget. Lige i starten kan det virke lidt forkert, at man kører rundt med så mange kræfter, men uden den karakteristiske larm fra en dieselmotor. Men det passer helt ideelt til Tschernings grønne profil, hvor vi naturligvis gerne der både støj og udstødning foruden”, siger Jens Maribo.

Det var i øvrigt en anden Jens, der leverede maskinerne fra Stemas. Jens Maribo har kendt salgskonsulent Jens Andersen i mange år. Og de to gange Jens har da også allerede aftalt næste leverance fra maskinfirmaet til nedrivningsvirksomheden i Hedehusene. Tscherning har bestilt flere andre el-drevne maskiner af mærket Wacker Neuson, som Stemas har fået den danske forhandling af.


Stemas bliver endnu mere elektrisk




Voldsom trængsel og alarm i maskinfirmaet der vokser betragteligt både i maskiner, mandskab og plads med nyt sjællandsk hovedkvarter

Folkene hos Stemas A/S har mere grund til at synge den gamle julesang ”Sikken voldsom trængsel og alarm” end nogensinde tidligere. Dels er det jo altså jul. Og dels er der forrygende travlhed i alle hjørner af virksomheden med at geare Stemas til at tage voldsomt på i juledagene og gå ind i det nye år med en solid portion ekstra tyngde. 1. januar vokser Stemas både i maskinudbud, mandskab og fysiske rammer, når firmaet indlemmer forhandlingen af Wacker Neuson.

”Det bliver særdeles omfattende med maskiner og materiel til kundegrupper, som vi ikke har haft den store kontakt med hidtil. Men så sandelig også med et bredere program i de maskintyper, som vi i forvejen har med at gøre i det daglige. Helt konkret kan vi se, at Wacker Neuson har syv modeller i læssemaskiner, som vi kan øge vores i forvejen omfattende sortiment fra Weidemann med”, fortæller salgsdirektør Robert Kjærgaard hos Stemas A/S.

”Vi får mange flere mindre enheder med Wacker Neuson-forhandlingen. Blandt andet skæremaskiner, pumper, glittere og vibrationsgrej til beton-folket. Og så bytter vi jo vores komprimeringsmateriel fra Amman ud med Wacker Neuson, som er markedsledende på komprimering lige fra de mindste jordlopper til store valsetog”, siger Robert Kjærgaard.

Gravemaskiner op til 15 tons

Den store operation Wacker Neuson omfatter også Stemas’ forhandling af gravemaskiner. Firmaet overlod for kort tid siden helt importen og forhandlingen af Yanmar til den nu tidligere makker Maskiner A/S. Fremover gælder det Wacker Neuson-gravemaskiner hos Stemas, som dog agter at holde en klausul om først at sælge nye gravemaskiner fra 20. oktober 2021.

”Indtil da står Wacker Neuson selv for salget af gravemaskiner i Danmark, hvor Stemas så varetager service, garanti og udrustning af maskinerne. Klausulen handler kun om nye maskiner, så vi må gerne levere brugte Wacker Neuson-gravere til det danske marked. Med Wacker Neuson får vi et stort gravemaskineprogram, som spænder fra 800 kg minigravere til maskiner op til 15 tons”, forklarer Stemas-direktøren.

Læssere hedder Weidemann

Stemas’ hidtidige hovedprodukt, Weidemann-læssemaskinerne, kommer ikke til at lide under de nye tider. Tvært imod.

”Weidemann ejes ganske praktisk af Wacker Neuson-koncernen, og derfor er maskinprogrammet det samme. Eneste forskel er i virkeligheden farven og navnet, og her fastholder vi så Weidemann som de læssemaskiner, man køber hos Stemas. Vi får dog en lille bonus i form af et par ekstra minilæsser-modeller med lavt tårn industrien, som vi ikke har haft hidtil. Og så får vi tre teleskoplæssere mere i programmet, så vi i alt tilfører fem modeller til vores eksisterende Weidemann-program”, siger Robert Kjærgaard.

”Weidemann var en af de allerførste producenter til at lave eldrevne minilæssere, der virkelig kunne noget. Det har sikret mærket en helt særlig position med el-maskiner, og den kommer vi nu til at udbygge kraftigt med Wacker Neuson-maskiner og -materiel. Med netop Weidemann helt i front med eHoftrac-læsseren er Wacker Neuson blevet førende i branchen, hvor man naturligvis udnytter knowhow og erfaringer til en løbende udbygning af el-konceptet. Derfor byder Wacker Neuson på el-modeller såvel inden for gravemaskiner, beton-grej, jordlopper, pladevibratorer, vibrationsmateriel og dumpere, foruden altså minilæsserne”, fortæller salgsdirektør Robert Kjærgaard.

Nye folk og ny afdeling

Masser af nye maskintyper og -modeller smitter også af på såvel bemandingen som de fysiske rammer hos Stemas.

”Vi har fået 15 nye folk med over fra Wacker Neuson, og så har vi været ude og hente yderligere to nye Stemas-medarbejdere med fortid hos Wacker Neuson. Det er dygtige folk med anciennitet fra halvandet til 26 år med Wacker Neuson. Med de mange medarbejdere fra Wacker Neuson-organisationen og alle vores ”gamle” Stemas-folk er vi sikret et godt set-up med god service og gode produkter”, vurderer Robert Kjærgaard.

Stemas har i øvrigt valgt også at takke ja til at overtage den hidtidige Wacker Neuson-afdeling på Lykkegårdsvej i Roskilde.

”Roskilde-afdelingen bliver vores nye hovedcenter på Sjælland, som hovedafdelingen i Hadsten er det i Jylland. Vi får god plads og gode forhold i Roskilde og med Holbækmotorvejen lidt rundt om hjørnet. Weidemann og Wacker Neuson til de østdanske kunder skal fremover sælges fra Roskilde. Men samtidig bevarer vi også Stemas-afdelingen i Køge, hvor vi koncentrerer værkstedsaktiviteter, service og reservedele”, fortæller salgsdirektør Robert Kjærgaard.


Stemas – 2 Weidemann på el, 13 giraffer og 4 elefanter




To tavse og udstødningsfri Weidemann-læssemaskiner er rykket ind hos Knuthenborg Safaripark

Selv om der vel strengt taget er tale om rengøring i private hjem, går det næppe under boligjobordningen med tilskud, når girafferne og elefanterne har besøg af rengøringshjælpen. Til gengæld kan de eksotiske dyr i Knuthenborg Safaripark på Lolland glæde sig over, at rengøringshjælpen færdes stille rundt og i øvrigt ikke efterlader sig en ubehagelig odeur. To eldrevne Weidemann 1160 eHoftrac er rykket ind i girafstalden og elefanthuset.

”De to minilæssere med batteridrift rydder op og gør rent efter elefanterne og girafferne. Den hos elefanterne ligger altså ikke på den lade side. Elefanter skider meget – og stort. Det skal jo fjernes. Maskinen slæber også grene ind og ud af elefantanlægget. Elefanterne ynder at skrælle bark af grenen, og det er en god måde at stimulere de store dyr på”, forklarer chefzoolog Rasmus Nielsen hos Knuthenborg Safaripark.

Weidemann-maskinen hos parkens 13 giraffer har samme daglige opgaver som kollegaen hos snabeldyrene. Den er forsynet med lidt smallere dæk, end læssemaskinen hos elefanterne, så den nemmere kan komme rundt i girafstalden. De langhalsede har i øvrigt lidt mere udstyr til deres minilæsser, end elefanterne. Giraf-Weidemann’en har nemlig en speciel grab, der bruges til at slæbe lange pil indtil dyrene. Der er tale om en skovklo, der er specielt modificeret til giraf-brug.


Elektrisk Giant minilæsser til Steiness Liftcenter




Med en elektrisk Giant minilæsser; G2200E X-TRA, styrker udlejningsvirksomheden sit maskinprogram. Steiness Liftcenter, der både lejer ud til Danmark og Sverige, er hoppet med på den grønne bølge. Dermed tilføjes endnu et elektrisk produkt til programmet, der byder på lifte og læssemaskiner fra førende mærker.

Elektrisk erfaring

Steiness Liftcenter har ligget i Høje Tåstrup siden 1993, og har mange års erfaring med el-drevne maskiner. Til at den nye Giant minilæsser nu er en del af den bæredygtige maskinpark, udtaler Adm. Direktør, Poul Steiness:

”Med Giant G2200E X-TRA svarer vi på den stigende efterspørgsel inden for eldrevne minilæssere. Vi oplever at lejerne kigger mere i den grønne retning, og i højere grad har fokus på emissionsfrie læssemaskiner. Det er vi nu klar til at tilbyde.”

Den nye elektriske Giant minilæsser er købt med 500 Ah litium-ion batteri, og indbygget oplader. Med den valgte batteripakke kan minilæsseren køre hele arbejdsdagen. Løftekapaciteten på 2 tons er den højeste på markedet, og kørehastigheden når 20 km/t. Hos Steiness Liftcenter glæder Poul Steiness sig til at kunne tilbyde lejerne den elektriske Giant minilæsser, og tilføjer desuden at maskinen er tilgængelig fra i dag. Minilæsseren er handlet hos Jesper Justesen fra Karl Mertz i Sorø.


Brdr Holst Sørensen A/S – Verdensnyhed på Roskilde dyrskue




Brdr Holst Sørensen A/S har netop modtaget en Giant D337T X-tra fra Tobroco, fabrikken i Holland.

Giant D337T X-tra er den nye model i den meget populære serie af X-tra modeller, der udskiller sig ved at have, ekstra løftekapacitet og ekstra udsyn til redskaberne.

Løftekapaciteten for D337T X-tra er 1.700 kg og løftehøjden er 241 cm til pinbolt. Motoren er en 33 Hk turbo version med god kraftoverskud. Egenvægten er 2100 kg

Maskinen som udstilles er monteret med mange af de kendte Giant optioner som:
• Kabine
• Traffiklys
• Dobbelt pumpe
• Stabilo
• Affjedring af løftebom
• HD transmission

Maskinen vil allerede blive præsenteret på Roskilde dyrskue stand 16 hvor Brdr Holst Sørensen A/S udstiller øvrige Giant minilæssere


PON – Cat 249D minilæsser sidder aldrig fast




Gode erfaringer med Cat motorer og et ønske om at få en maskine i højeste kvalitet, der kan klare de barske forhold i svinestaldene, fik Thorbjørn Sørensen til at vælge en Cat 249D minilæsser

Til udmugning og halmtransport
Købet af minilæsseren betyder, at Thorbjørn Sørensen udfører sit arbejde endnu mere effektivt. Maskinen er meget alsidig, og han bruger den til forskellige slags opgaver.
– Jeg gik efter det bedste af det bedste. I forvejen har vi en Claas mejetærsker med en Cat motor i, så jeg var aldrig i tvivl. Skulle jeg have en minilæsser, så skulle det være en Cat og helt klart en på larvebånd, fordi larvebånd fungerer væsentligt bedre end hjul til udmugning i vores svinestalde, lyder det fra Thorbjørn Sørensen.
– Vi bruger den først og fremmest til at muge ud med, og til det er den helt suveræn. Den sætter sig aldrig fast, og fordi den er så stærk, kan jeg have 3-4 gange så meget med i skovlen, end jeg kan med en knækstyret maskine, som jeg bruger på en anden ejendom. Og så er den bare hurtig og nem at komme rundt med, siger den 49 årige landmand.

Stærk undervogn
Maskinen bliver også brugt til at transportere midi bigballer. Faktisk kan Torbjørn Sørensen have to med af gangen, og det sparer ham selvsagt for en del kørsel frem og tilbage. Transport af sand og udgravning af murbrokker hører også til de opgaver, som Thorbjørn Sørensen bruger maskinen til.
– Maskinen er meget produktiv. Hydraulikken er helt suveræn, og så bliver jeg altså nødt til at fremhæve undervognen. Den er helt utrolig stærk. Og det skal den selvfølgelig også være. Når vi muger ud med den, er det jo næsten halvt gylle, så det stiller store krav til materiellet, siger Thorbjørn Sørensen.

Thorbjørn Sørensen er meget tilfreds med at have en minilæsser med larvebånd.
– Jeg forstår ikke, at man fortsætter med at bruge de knækstyrede 4 hjulede læssere. De kommer til kort, når du sammenligner dem med en minilæsser med larvebånd. Cat´en er meget mere effektiv, og den klarer sig uden problemer, selv om vi kører i møg og dybstrøelse. Mit råd til andre landmænd går helt klart på, at de nøje skal overveje at købe en minilæsser på larvebånd i stedet for en knækstyret på hjul, siger Thorbjørn Sørensen.

Omkring 9.000 slagtesvin
Thorbjørn Sørensen har været landmand siden 1993. I 2011 besluttede han sig for at lægge den konventionelle drift på hylden for at omdanne bedriften til økologisk landbrug. Selv om Thorbjørn Sørensen ikke er opvokset på landet, har det nu altid ligget i kortene, at han skulle gå landbrugsvejen.
– Jeg kommer oprindeligt fra Aarhus, men jeg har altid haft tanken om, at jeg skulle være landmand. Og drømmen blev til virkelighed, da jeg mødte min kone. Hun er opvokset på den gård, som vi bor på i dag, siger Thorbjørn Sørensen.

Udover ejendommen på Friskærvej ved Branderup er der kommet to yderligere ejendomme til med et samlet hektar areal på 365. Besætningen består af 210 økologiske svin med en 8.000-9.000 slagtesvin på årsbasis. Udover det driver han også lidt maskinstationsarbejde. Thorbjørn Sørensens landbrug beskæftiger tilsammen 5 medarbejdere udover ham selv.


Cat 930M læsser 125 tons ugeblade om ugen med højtipsskovl direkte på walking floor




Plus meget andet. Herunder blandt andet pap, papir, flasker og træ. Hos Stena Recycling i Brøndby betød en ny kunde, at virksomheden måtte anskaffe sig nyt materiel til at håndtere opgaven

Valget faldt på en Cat 930M hjullæsser.

Leverandøren skal forstå vores situation
Stena Recycling er i vækst. Firmaet har netop indgået en aftale med en ny, stor kunde om modtagelse af papir, pap og ugeblade. Det fik driftsledelsen til at se sig om efter nye effektive måder at håndtere de modtagne fraktioner på.

Maskinfører John Jensen kører den nye Cat 930M hos Stena Recycling
– Vi blev nødt til at finde en mere produktiv løsning, siger Bent Pedersen, der er teknisk chef hos Stena Recycling, og uddyber:
– Vi skulle bruge en maskine, der kunne erstatte vores nuværende teleskoplæsser, som var både nedslidt og ineffektiv til den kommende læsseopgave. Der var flere grunde til valget af Cat, herunder parametre som rådgivning omkring behovsanalyse, gode serviceaftaler og en acceptabel leveringstid. Og særligt, at sælgeren er i stand til at sætte sig ind i vores udfordringer, og kan vurdere hvilken maskine, vi skal have, til det behov vi har. For os handler det om hele denne samlede pakke hos leverandøren, og det fik vi hos Pon Equipment, siger han.

Cat 930M læsser omkring 125 tons papir og ugeblade om ugen

Bæredygtighed
Stena Recycling arbejder med bæredygtige genvindingsløsninger. Virksomheden er i front med at genanvende returpapir, så produktionen belaster miljøet mindst muligt.
– Vi tænker miljø ind i alt, hvad vi foretager os. Derfor er det også vigtigt, at vi får en effektiv maskine, der har en god brændstoføkonomi, og som dermed understøtter vores målsætning om bæredygtighed, siger Bent Pedersen.

Overgrebsskovlen gør, at maskinen kan have endnu mere papir med i skovlen

Nytænkning
Kim Theilgaard Jensen fra Teknisk Afdeling supplerer:
– Den nye Caterpillar 930M fordobler hastigheden af læsning i forhold til den eksisterende løsning med teleskoplæsseren. Vi har beregnet, at der med den rigtige løsning med højtipsskovl skal køres 15-20 gange, før en lastbil er læsset med pap og papir til det tilladte. Herved bliver tariftiden mere end halveret. Med i købet fik vi også adgang til Visionlink, der er et overvågningssystem, som gør det muligt at få indblik i tomgangstider og forbrug af brændstof, samt en del andre data, der vil kunne gøres brug af, og som vi ser som et vigtigt stykke værktøj. Det vil have stor værdi for os, siger han.

Indeklima i top
Når produktionen er på sit højeste, kommer maskinen til at køre cirka 10 timer om dagen. En af de to maskinførere, der sidder bag rattet, er John Jensen.

Cat 930M indkøbt som erstatning for en ældre teleskoplæsser
– Det er første gang, jeg kører med en sådan maskine, men betjeningen er nem. Jeg skal dog lige vænne mig til at bruge joystikket til at køre frem og tilbage, men når først det sidder på rygraden, så bliver det godt. Maskinen er nem at overskue, og indeklimaet er helt i top, siger John Jensen.


Pon-Cat – Maskinfører Horst Blaudzun læsser 10-12 lastbiler i timen med Cat 972M hjullæsser




Når det går rigtig hurtigt hos Andreas Jensen Sten & Grus i Aabenraa, så læsser maskinfører Horst Blaudzun op til 12-15 lastbiler i timen. Det svarer i omegnen til omkring 400 tons.

400.000 tons om året med 12 liter brændstof i timen
Selv om Horst Blaudzun har nok så travlt, kører han aldrig med fuld gas. Med over 23 års erfaring hos Andreas Jensen ved han lige præcis, hvordan en læssemaskine skal køres. Og det gælder også hans nye Cat 972, som er hans sjette Cat i rækken. Stabilgrus og støbesand bliver læsset med stor nøjagtighed og effektivitet.
– Med for høj fart spilder du måske noget af materialet. Det kan da godt være, at du er 10 sekunder hurtigere, men du bruger også mere brændstof. Når jeg kører med omkring 1500 omdrejninger, så er jeg mest effektiv og produktiv. Det bliver til et forbrug på 12 liter brændstof i timen på den måde, siger Horst Blaudzun.
Den 65 hektar store grusgrav ved Aabenraa er fyldt med kvalitetssand. Og det har englænderne fået øjnene op for. Cirka 300.000 tons bliver hvert år sejlet fra Aabenraa, via Kielerkanalen og op gennem Themsen. Men grusgraven råder selvfølgelig ikke over ubegrænsede mængder, og en produktion på omkring 400.000 tons på årsbasis gør et stort indhug.
– Vi er i gang med at købe yderligere 10 hektar, og det gør vel, at vi kan blive ved med at levere i omkring 10 år endnu, lyder det fra driftsleder Poul Erik Hansen.

Reparationer før det bliver lyst
I de perioder, hvor firmaet afskiber støbesand til England, ruller 12-15 lastbiler ind i grusgraven i timen. Det stiller selvsagt store krav til materiellet.
– Det er oplagt, at vi skal have en maskine, vi kan stole på, og som bare kører, siger Poul Erik Hansen. Og Horst Blaudzun tilføjer: – Læssemaskinen er en fænomenal god maskine og meget driftssikker.
Begge er også enige om, at det er meget vigtigt, at servicemontøren hurtigt er på stedet, når uheldet er ude.
– Og det må vi sige, at han er. Vi er meget tilfredse med Ole Svop, som er vores faste servicemontør. Det er da sket, at vi har ringet til ham kl. 05.00 om morgenen. En time senere var han her på pladsen, og vi var kørende igen få timer efter. Det kan vi bruge til noget, lyder det samstemmende fra Horst Blaudzun og Poul Erik Hansen.

Serviceaftale
Den nye Cat 972M er købt med en serviceaftale. Og det betyder, at firmaets produktion bliver mindre forstyrret, når servicemontøren laver service på maskinen.
– Vi planlægger service af maskinen, så det påvirker vores daglige drift mindst muligt. Vi slipper også for at have filtre og olier til at stå, og så er der også de stigende miljøkrav om opbevaring og bortskaffelse. Dem slipper vi jo også for at bekymre os om, siger Poul Erik Hansen.


Brdr. Holst Sørensen – Ekstra trækkraft til Giant D337T




Giant D337T fås med 2 gear, som option. Denne option er blevet opdateret med kraftige HD aksler. Resultatet af denne opdatering giver 27% mere trækkraft. Det første gear bruges fra 0-10 km/t og det andet gear fra 0-25 km/t. Maskiner med 2 gear vil standard leveres med HD transmission.

HD versionen af denne maskine er blevet udviklet på baggrund af efterspørgslen fra markedet. GIANT D337T sælger godt i både landbrugs og entreprenør sektoren på grund af dens kompakte design og høj tippelast (1.450 kg). Giant ejere presser ofte denne maskine til det yderste. Med dobbelt hastighed på maskinen yder den nu endnu mere.
Giant i Danmark
Minilæsserne produceres i Holland og i programmet er der 34 modeller og et omfattende options- og redskabsprogram. I Danmark og Sverige er det Brdr. Holst Sørensen A/S, der er importør. Der sælges i begge lande via landsdækkende salgs- og servicenet.
"Vi er imponeret over fabrikken og deres evne til at tilpasse maskinerne til efterspørgslen og ligeledes kontinuiteten i nyhederne. Det er en stor og moderne fabrik, men stadig med en meget adræt struktur, så vi hele tiden har optimale minilæssere at tilbyde markederne" udtaler Willi Jønsson fra Brdr. Holst Sørensen A/S


Den mindste Giant maskine får teleskoparm




Giant D204SW er en fleksibel og alsidig maskine udstyret med 20 HK Kubota dieselmotor.

Kendetegnende for Giant minilæssere er høj løftekapacitet og lav egenvægt, her skiller D204SW sig også ud med kraft og kompakthed.

Som noget helt nyt fås Giant D204SW med teleskop arm. I fuld udskudt arm, når teleskop versionen op i 280 cm. Det giver mulighed for at klare en lang række nye opgaver, som ellers krævede en større model før. Nu fås en kompakt maskine, der kan klare opgaver i begrænsede pladsforhold, samtidig med der kan klares opgaver der kræver en vis højde.

Transmissionen er hydrostatisk med automativ kørekontrol med vendegear i joystikket.
I hvert hjul sidder en kraftig oliemotor og trækker, differentialespærren kan indkobles, elhydraulisk mellem hjulmotorerne, som standard.

Denne minilæsser er meget kompakt, stabil og har god manøvredygtighed, og er derfor velegnet til mange forskellige opgaver.
Med en egenvægt på 1200 kg er den let at transportere på en trailer.

Som standard udstyr kan nævnes frem og tilbage styring i joysticket, parallelføring af løftearm, elhydraulisk differentialespærre, mekanisk lås af midterled, combikøler etc. 
Redskabsfæstet passer til andre typer maskiner af samme størrelse
Egenvægt 1200 kg
Løftekapacitet 1000 kg
Hastighed 15 km/t
Motor 20 hk

Maskinen kan monteres med dobbelt hydraulikpumpe til de hydrauliske redskaber. 

Besøg vores hjemmeside www.bhsribe.dk og se flere detaljer på maskinen

"Vi ser store muligheder i den lille Giant model, den kan løse en lang række opgaver i både landbruget, anlægsbranchen og mange flere brancher. Kombinationen af rækkevidde, løftekraft og kompaktheden, gør denne lille Giant til en rigtig spændende maskine, som vi forventer os meget af" udtaler Lars Vad, fra importøren, Brdr. Holst Sørensen A/S

Giant minilæssere fås i 34 forskellige størrelser, alt afhængig af behov. Egenvægt startende fra 750 kg og op til 6 ton. Maskinerne er udstyret med Kubota og Deutz motorer startende på 20 hestekræfter og op til 76. Der produktudvikles løbende på fabrikken i Holland, og der gøres meget for at imødekomme efterspørgslen fra kunderne. Seneste nyhed fra Giant er V761T modellen, der præsenteres første gang til Agromek 2014.
Giant er kendt for høj løftekapacitet og lav egenvægt. Giant er et af de markedsledende minilæsser brands i Danmark.


Magni har bevist sit værd på det danske marked!




M.J. Hydraulik er stolte over at have Magni rotorlæsserne i deres sortiment og dermed kunne tilbyde kunderne et så kvalitetsstemplet produkt, som tilmed giver stor værdi for kunderne!
M.J. Hydraulik har længe arbejdet hårdt på at få Magni ind på det danske marked, og succesen af denne indsats viser sig nu, hvor der er solgt flere 30-meter Magni'er samt andre af deres rotor modeller. Kendetegnet for Magni er et helt unikt saksesystem, som giver et imponerende arbejdsdiagram, hvilket ganske enkelt betyder, at kunderne får meget mere ud af deres maskiner! Magni har endvidere udviklet et servicekoncept, som gør deres maskiner lettere og hurtigere at lave service på. Magni bruger selvfølgelig kvalitets bestemte komponenter, men i stedet for at der skal kobles en service pc til, så kan kunden selv aflæse servicemeddelelser direkte på maskinen, hvis dette ønskes. Det sparer tid for kunderne og derved penge. Hertil kommer at forbruget på maskinerne endvidere er meget besparende, samt at de har de nyeste miljøcertificeringer! Derfor har vi også valgt at få et fast lager af bl.a. 23, 26 og 30-meter Magni Rotorlæssere. Herved kan vi tilbyde meget hurtig levering og en udstilling, hvor folk kan komme og se maskinernes kvalitet og det overlegne arbejdsdiagram. M.J. Hydraulik tilbyder skarpe priser på Magni produkter, og allerede i primo 2015 vil vores landsdækkende servicevogne have et fast bredt sortiment af Magni reservedele. Ønsker I at komme helt tæt på og se Magni produktionen?  Så er det også muligt for M.J. Hydraulik at arrangere en tur til fabrikken! Vi gør opmærksom på, at importen af Magni produkter sker i samarbejde med Europas førende forhandler. Derved sikrer vi kunderne de bedste priser, ekspres levering af maskiner, hurtige reservedele, support og ikke mindst et stort know how!

Ny og større Giant minilæsser – V761T lanceres




En ny model af de populære Giant minilæssere præsenteres for første gang i Danmark. Denne model bliver den største i det nuværende ellers brede produktprogram af Giant.

Egenvægten bliver 5.600 kg. Standard løftearm med Z kinematic og som option fås den med teleskoparm, med eller uden affjedring. Standard løftehøjde bliver 3260 mm. Teleskopmaskinen løfter 5400 mm.
Maskinen har 76 HK Deutz TD 2.9 4 cylinder tier 4 motor med elektronisk styring, som kombineres med hydrostatens styring. Denne sammensætning gør det muligt at køre  40 km/t med lave motoromdrejninger, hvilket reducerer brændstof forbruget.
Standard hydraulikpumpe har 80 L, men kan som option leveres med LS hydraulik med op til 120 L.
Hydraulikken styres med elektriske proportional ventiler med memory funktion.
Joystik er placeret i armlæn.
Maskinen har flow sharing, hvilket muliggør anvendelsen af 2 funktioner samtidigt.
Kabinen har god frihøjde samt bredde, så chauffør har maksimal arbejdsplads. Kabinen har stort vindues areal, som giver maksimal ugeneret udsyn.
Optioner: klimaanlæg, luftaffjedret sæde, rotorblink, arbejdslygter mv.
Maskinen kan også leveres som en komfort pakke med Touchskærm i armlænet.
Komfort udgaven har følgende optioner:
Cruise control, speed limiter, Eco mode drive, olie flow indstilling og traction control.

Nyheden vises på Brdr. Holst Sørensen A/S stand C2550 til Agromek i Hal C.
"Vi ser store muligheder i den nye Giant model, den rammer en efterspørgsel, der ligger i vægtklassen over maskinerne i det nuværende Giant program. Så vi glæder os til at præsentere maskinen til både landbruget og industrien" udtaler Lars Vad, fra importøren, Brdr. Holst Sørensen A/S

Giant minilæssere fås i mange størrelser, alt afhængig af behov. Egenvægt startende fra et ton og op til 5,6 ton. Alle maskiner er udstyret med Kubota motorer startende på 20 hestekræfter og op til 60. Der produktudvikles løbende på fabrikken i Holland, og der gøres meget for at imødekomme efterspørgslen fra kunderne. Seneste nyhed fra Giant er Pro Inch.
Giant er kendt for høj løftekapacitet og lav egenvægt. Giant er et af de markedsledende minilæsser brands i Danmark.


Nyt eventyr – første Giant minilæsser er solgt i USA




En stor mælkeproducent i Texas har fået nyt udstyr til maskinparken , og maskinen lever allerede op til forventningerne . Her er hvad farmeren siger om sin nye Giant V5003T.

De læssermaskine vi kender i dag er store og tunge maskiner , og i de fleste tilfælde er ordet " Kompakt ' ikke retvisende . Ejeren af gården, der ligger i Castro County (TX), har aldrig set eller hørt om den kompakte læsser, før nu. Giant V5003T minilæsser blev leveret på gården, og han er allerede meget tilfreds med sin nye , multifunktionelle maskine. Den bruges hovedsageligt til at fodre kalve og rense ud ved kvier og kalvene.
13.000 køer og store arealer
"Vores stalde har plads til omkring 13.000 køer , så vi er nødt til at køre langt for at komme til fra sted til sted . Normale maskiner her kører omkring 16 km /t, men Giant kører en del hurtigere, nemlig 25 km/t . Det sparer os meget tid '.  Mælkeproducenter med et par eller flere ansatte , vil være enig i , at en tidsbesparende maskine er penge-besparelse" udtaler gårdejeren.
Nem at håndtere
"Vores medarbejdere er i stand til at håndtere den kompakte minilæsser meget nemt. Instruktionen gik nemt og uden problemer , forklarer gårdejeren. Som virksomhedsejer , vil du gerne have dine medarbejdere til at forstå og betjene nyt udstyr så hurtigt som muligt . Giant minilæssere har en let betjening og hurtig indstigning. Med 360 graders udsyn er det en sikker maskine . På et par sekunder kører maskinen med fuld kraft"
Formidabel i snævre rum
Gårdejeren udtaler : "Vi har brug for at komme rundt i snævre rum , når der arbejdes med kalvene , denne maskine gør det nemt. På grund 360 graders udsyn, kan vi gøre det hurtigt uden at beskadige noget. Maskinen er meget manøvredygtig . Manøvreevne er et centralt element i maskinen, hvilket gør den ideel i små stalde eller folde.
Magt over tingene
»Denne læsser er stærk og hurtig , siger gårdejeren . Skrabning af store mængder gødning er en af de opgaver , han bruger den kompakte læsser til. Med op til 2500 kg løftekapacitet , klarer maskinen mange krævende opgaver.

Spændende eventyr
"Det er spændende og helt nyt, at Giant nu er på vej ind i USA. Maskinerne har et stort potentiale i det store land, som endnu ikke kender meget til minilæssere. Vi følger udviklingen lidt på sidelinjen herfra Danmark og tror også på succes for Giant i USA." - udtaler Lars Vad fra Brdr. Holst Sørensen A/S - Giant importøren i Danmark og Sverige.


Giant forhandlernettet vokser




Brdr. Holst Sørensen A/S har indgået aftale med Thy Traktor & Maskinservice i Thisted om forhandling af Giant minilæssere.

Thy Traktor og Maskinservice får Thy, som det primære forhandler område. Maskinerne kan opleves i Thisted fra 01.05.2014

Thy Traktor & Maskinservice
Hjardalvej 4
7700 Thisted
97921561

Giant minilæssere fås i mange størrelser, alt afhængig af behov. Egenvægt startende fra et ton og op til 4 ton. Alle maskiner er udstyret med kvalitets Kubota motorer startende på 20 hestekræfter og op til 60. Der produktudvikles løbende på fabrikken i Holland, og der gøres meget for at imødekomme efterspørgslen fra kunderne. Seneste nyhed fra Giant er Pro-inch.

Giant er kendt for høj løftekapacitet og lav egenvægt. Giant er et af de markedsledende minilæsser brands i Danmark.

 


Pro-inch introduceres i Danmark




En ny option til Giant minilæssere introduceres på markedet. Tobroco, producenten af Giant minilæssere har udviklet et nyt styringssystem, designet til Giant.

Pro-inch er en kombination mellem gashåndtaget og fodspeederen, og er særdeles velegnet ved brug af hydraulisk drevne redskaber, som koste og græsklippere.

Hvordan fungerer det?

Gashåndtaget bruges til at øge motoromdrejningerne, derved reguleres hydraulikflowet til redskabet. Fodspeederen skifter derved funktion således at den nu fungerer som kørepedal. Dvs. at fremkørselshastigheden bestemmes af fodspeederens position.

Med gashåndtaget kan du styre motoromdrejninger.

Med fodspeederen kan du styre hastigheden.

Giant er kendt for høj løftekapacitet og lav egenvægt. Giant er et af de markedsledende minilæsser brands i Danmark


Endnu en stor maskinforretning skal sælge Giant




Farmas med hovedkontor i Farsø, bliver forhandler af Giant minilæssere fra 1. april 2014. Farmas’ primære salgsområde bliver Himmerland, samt det midt-vestjyske område omkring Herning.

Salgsnettet udvides for at imødekomme efterspørgslen af de stærke minilæssere. Farmas er en attraktiv virksomhed, med godt fat i deres lokal områder og deres produktprogram passer godt til Giant. De første maskiner forventes leveret hos Farmas inden 1 april, hvor de kan ses og opleves. 

Kontaktoplysninger til Farmas afdelinger

Farsø
Fabriksvej 1
9640 Farsø
Tlf.: 9863 1766

Viborg
Vestermarksvej 5
8800 Viborg
Tlf.: 8661 0488 

Herning
Snejbjerg Hovedgade 59
7400 Herning
Tlf: 2141 3668

Giant minilæssere fås i mange størrelser, alt afhængig af behov. Egenvægt startende fra et ton og op til 4 ton. Alle maskiner er udstyret med Kubota motorer startende på 20 hestekræfter og op til 60. Der produktudvikles løbende på fabrikken i Holland, og der gøres meget for at imødekomme efterspørgslen fra kunderne. Seneste nyhed fra Giant er Stabilo systemet. Giant er kendt for høj løftekapacitet og lav egenvægt. Giant er et af de markedsledende minilæsser brands i Danmark.


Giant forhandlernettet udbygges




Brdr. Holst Sørensen A/S har indgået aftale med Lyngfeldt A/S i Hadsten om forhandling af Giant minilæssere.

Giant forhandlernettet udbygges

Brdr. Holst Sørensen A/S har indgået aftale med Lyngfeldt A/S i Hadsten om forhandling af Giant minilæssere.

Lyngfeldt får Hadsten/Randers og Djursland, som det primære forhandler område.

Giant maskinerne præsenteres første gang hos Lyngfeldt A/S i forbindelse med åbent hus arrangement den 21 og 22 marts i Hadsten.

Lyngfeldt A/S 
Langskovvej 4 
8370 Hadsten
Tlf. 8761 3333

Giant minilæssere fås i mange størrelser, alt afhængig af behov. Egenvægt startende fra et ton og op til 4 ton. Alle maskiner er udstyret med kvalitets Kubota motorer startende på 20 hestekræfter og op til 60. Der produktudvikles løbende på fabrikken i Holland, og der gøres meget for at imødekomme efterspørgslen fra kunderne. Seneste nyhed fra Giant er Stabilo systemet.

Giant er kendt for høj løftekapacitet og lav egenvægt. Giant er et af de markedsledende minilæsser brands i Danmark.


Patenteret verdensnyhed – Giant Stabilo




Tobroco, producenten af Giant minilæssere har udviklet og patenteret et nyt stabilitetssystem, designet til Giant.

Patenteret verdensnyhed - Giant Stabilo

Tobroco, producenten af Giant minilæssere har udviklet og patenteret et nyt stabilitetssystem, designet til Giant.
Stabilo systemet øger stabiliteten og kørekomforten ved hjælp af stabiliseringscylindre. På ujævnt underlag vil denne nyhed holde maskinen stabil. Med Stabilo bliver kørslen samtidig blødere og mere behagelig.

Stabilo systemet kan fås som option til Giant minilæssermodellerne D263S til V452T HD
Stabilo har 2 funktioner:
1 - Midterleddet dæmpes konstant på maskinen.
2 - Midterleddet kan låses 100%
Se en forklarende film omkring systemet på: https://www.youtube.com/watch?v=8azo0IcEXKw
Giant er kendt for høj løftekapacitet og lav egenvægt. Giant er et af de markedsledende minilæsser brands i Danmark.