Øget samarbejde giver øget produktivitet

Øget samarbejde giver øget produktivitet
Af Finn Kyed, uddannelseschef, DS Håndværk &
Industri

2014 bør være året, hvor vi går til kamp mod det stigende
uddannelsessnobberi og prioriterer en mere praksisorienteret
tilgang til uddannelser.
Produktivitetskommissionen kom umiddelbart inden jul med en
rapport om uddannelse og innovation.  Danmark er et af de
lande, der bruger allerflest penge på uddannelse, men vi får ikke
nok viden og kompetencer for pengene til at kunne sikre en højere
produktivitet. Der er brug for, at vi lægger meget mere vægt på
kvalitet i uddannelserne og deres relevans for arbejdsmarkedet.
Skal vi danskere kunne øge vores velstand og velfærd ved at blive
mere produktive, er det en forudsætning, at vi har den fornødne
viden og kompetencer og er i stand til at bruge begge
dele.
Alt for mange unge vælger i dag det almene gymnasium fremfor en
erhvervsuddannelse. 18 % af de gymnasieelever, der blev studenter i
2001, har efterfølgende taget en erhvervsuddannelse, og det har
selvsagt kostet samfundet mange penge.
Det er på tide, at vi i Danmark erkender og handler på, at en
praktisk orienteret uddannelse f.eks. som smed eller
industritekniker er mindst lige så attraktiv og samfundsgavnlig som
en akademisk uddannelse. Der vil i de kommende år blive behov for
langt flere faglærte medarbejdere i industrien og håndværket –
ellers vil vi halte bagud og tabe terræn.
Der vil givetvis også være behov for, at en del af disse
efterfølgende tager en videregående uddannelse f.eks. til
ingeniør.
På den baggrund er det mit ønske, at vi kan etablere et meget
større samarbejde mellem vores virksomheder, folkeskolen,
erhvervsskolerne og de videregående uddannelsesinstitutioner, end
det er tilfældet i dag. Lad os åbne dørene ind til hinanden og i
fællesskab dele hinandens viden og kompetencer. Det giver øget
produktivitet til gavn for samfundet

LÆS også: Nye X-Fans fra TROX
Øget samarbejde giver øget produktivitet's Firmaprofil
Cookie-indstillinger