Danskere tager på verdens største mobil-messe
Danskere tager på verdens største
mobil-messe
Verdens største messe for mobile teknologier finder igen i år
sted i Barcelona. Flere danskere tager i år derned for at finde
inspiration, nye teknologier og nye mobile
samarbejdspartnere.
Mobile World Congress hedder messen, der med over 70.000
besøgende er verdens største af sin art. Mette Grove Andersen,
It-konsulent hos Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS)
var på Mobile World Congress i 2013 og skal også deltage igen i år.
Og det er der flere grunde til:
– Det er en rigtig god messe, hvis man er på udkig efter
inspiration og de nyeste trends inden for mobile teknologier.
F.eks. kan man i udstillingsområdet App-planet hurtigt danne sig et
overblik over de mere end 12.000 forskellige Apps. Og der er
matchmaking, hvor man nemt kan få nogle spændende kontakter. Vi fik
blandt andet ny inspiration med hjem om Apps, der virker på alle
platforme, fortæller Mette Grove Andersen og
fortsætter:
– Vi var dernede i forbindelse med en fælles dansk tur og
det var en god ide. Den var rigtig godt arrangeret. Og det er en
kæmpe messe, så det er jo rart, at der er nogle, man kan følges
med. Så vi har allerede tilmeldt os turen igen i år.
Både for dem der udbyder mobile teknologier og dem der
søger efter dem
Turen til Barcelona bliver – ligesom i 2013 – arrangeret af
Innovationsnetværket InfinIT og Enterprise Europe Network. Rikke
Koch fra InfinIT – Danmarks eneste landsdækkende innovationsnetværk
for it – fortæller: – Mobile World Congress er en super
spændende messe. Det er særdeles relevant for danske virksomheder
at tage derned – både hvis man er på udkig efter nye mobile
teknologier eller hvis man har en mobil teknologi, man gerne vil
have udbredt til nye samarbejdspartnere. Prisen på entréen på
Mobile World Congress kan dog være en barriere. Den billigste
billet koster 749€. Men vi har, via vores samarbejde med Enterprise
Europe Network, fået mulighed for at få deltagere ind til under
halv pris.
Kaspar Nielsen fra Enterprise Europe Network, der er EU’s
officielle netværk for små- og mellemstore virksomheder, uddyber
samarbejdet:
– Vores Enterprise Europe Network kontor i Barcelona
arrangerer et kæmpe matchmaking event – en form for power
networking – hvor der deltager mere end 500 virksomheder og
arrangeres over 1500 møder. Deltager man i den og har minimum to
møder får man en god rabat på entréen. Det er dog ikke på grund af
rabatten, at man skal deltage i matchmakingen. Det er fordi, det er
en god måde at møde en række nye potentielle samarbejdspartnere på
kort tid.
Turen til Mobile World Congress byder udover messebesøg og
matchmaking på socialt samvær med de andre danske deltagere. Der er
allerede 8-10 tilmeldte, men der er plads til flere. Deadline for
tilmelding til reduceret pris er 1. februar.
For mere information kontakt:
Rikke Koch, InfinIT på rikke.koch@alexandra.dk, 21 26 87
24
Kaspar Nielsen, Enterprise Europe Network på kan@netmatch.nu
eller 5094 9333
Fakta om Mobile World Congress:
Mobile World Congress er verdens største messe for produkter,
løsninger og teknologier inden for den mobile verden:
• Flere end 1.500 af
branchens førende udbydere af mobile produkter, services og
teknologier deltager som udstillere på messen
• Årets App Planet
ventes at samle flere end 12.000 app-udviklere
Facts om den fælles danske tur til Mobile World
Congress:
– Mobile
World Congress finder sted 24.-27. februar i Barcelona.
–
InfinIT-netværket giver dig i samarbejde med Enterprise Europe
Network mulighed for at komme til Mobile World Congress til halv
pris i februar 2014.
–
Deltagelse i turen inkl. matchmaking og adgang til messen koster
EUR 310,-. Normalprisen for den almindelige adgangsbillet til
messen (Exhibitor visitor Pass) er EUR 749,-. Prisen inkluderer
IKKE rejse og ophold og giver kun én adgangsbillet pr.
virksomhed.






