Danske gyllelaguner er blevet en global eksportsucces

Dette billede illustrere Danske gyllelaguner er blevet en global eksportsucces

Danske gyllelaguner er blevet en global
eksportsucces

Plastmembranspecialisterne i fynske Millag har over de senere år
slået virksomhedens navn fast i udlandet via eksport af især
gyllelaguner opbygget efter danske standarder. Succesen skyldes
både den høje produktkvalitet, et målrettet netværksarbejde og den
ressourcetilførsel, som virksomhedens indlemmelse i
Byggros-koncernen i 2012 har givet.

Leverandører af gyllepumper

For fynske Millag ApS, der er specialister inden for levering og
montering af plastmembraner til landbrug og industri, hersker der
ingen tvivl: Gyllelaguner opbygget efter danske standarder er
særdeles efterspurgte i udlandet, og resultatet af virksomhedens
satsning på eksportmarkederne var i 2013 en fordobling af
omsætningen i forhold til året før.

Stor kinesisk efterspørgsel
Senest etablerede Millag i begyndelsen af 2013 salgskontor i Kina,
og virksomheden har netop færdigmonteret endnu en gyllelagune med
en kapacitet på 10.000 m³ til en svinefarm ved Det Gule Hav. Samme
kunde har allerede bestilt endnu 3 laguner til installering i
2014.

Samtidig er Millags montører i færd med at forberede 3
gyllelaguner til en kvægfarm nordøst for Beijing. Hver lagune skal
have en kapacitet på 12.000 m³, og de skal installeres medio marts.
Og mange flere kinesiske laguneprojekter er i støbeskeen, ligesom
Millag for nylig er blevet involveret i et projekt om
affaldshåndtering i Shanghai-regionen.

Dansk kvalitet og netværk giver pote
– Der er vældig gang i den i Kina i øjeblikket, og tingene sker
nærmest fra dag til dag. Men succesen kommer ikke ud af ingenting.
Først og fremmest handler det om at kunne levere et
kvalitetsprodukt, som kunderne kan se en mening med at investere i,
fortæller salgschef Bent Aagesen fra Millag og fortsætter:

– Dernæst ligger der et stort netværksarbejde i at få etableret
og plejet kontakterne med de rigtige mennesker. Vi har bl.a. været
meget aktive på udstillinger derovre og skal deltage på en
udstilling igen til maj.

Ressourcetilførsel også en nødvendig
forudsætning

Ud over produktkvaliteten og netværksarbejdet peger Bent Aagesen
på Millags indlemmelse i Byggros-koncernen i slutningen af 2012 som
en væsentlig forudsætning for, at virksomhedens satsning på
eksportmarkederne er lykkedes:

– Vi har ad den vej fået en tilførsel af både økonomiske og
menneskelige ressourcer, så vi har haft fundamentet på plads til at
kunne koncentrere os om at formidle de kvalitetsløsninger, som vi
er specialister i, pointerer han.

Ud over gyllelagunerne har Millag i de senere år eksporteret en
række af sine andre membranløsninger til landbrug og industri til
lande som f.eks. Hviderusland, Rumænien, Polen, Slovakiet,
Tanzania, Sverige og Grønland.
Fakta om Millags gyllelaguner
Lagunerne er opbygget, så opfylder de høje kvalitetskrav, der er
formuleret i Landbrugets Byggeblad nr. 103.04-30. Fordelene er
bl.a., at lagunerne altid er overdækket og udstyret med alarmer, og
de medregnes som overdækkede gylletanke i miljøregnskabet. Samtidig
øges mængden af kvælstof i gyllen, da ammoniakken ikke
fordamper.

For yderligere information, kontakt:
Lone Hansen, marketingchef, Byggros A/S
Tlf. + 45 63 11 24 16
E-mail: lha@byggros.com

LÆS også: Netværksløsning giver høj sikkerhed i Industriens Hus
Danske gyllelaguner er blevet en global eksportsucces's Firmaprofil
Cookie-indstillinger