ESAB BEKENDTGØR COLFAX’S OVERTAGELSE AF VICTOR TECHNOLOGIES HOLDINGS, INC.
ESAB BEKENDTGØR COLFAX’S OVERTAGELSE AF VICTOR
TECHNOLOGIES HOLDINGS, INC.
ESAB, et medlem af Colfax-koncernen, bekendtgjorde i dag, at
Colfax har indgået en bindende aftale om at overtage Victor
Technologies Holdings, Inc. (“Victor”).
Denne overtagelse forener to førende organisationer med
produkter, teknologier og forskning og udvikling i verdensklasse.
På deres 110. år er ESAB en af de største og mest erfarne
producenter af svejse- og skæreprodukter med salg og support i 80
lande og produktionsanlæg på tværs af fem kontinenter. Victor har
et hundrede år lang baggrund inden for innovation og er anerkendt
for deres førende mærker, herunder Victor®, Tweco®, Cigweld® og
Stoody®, som fremstilles, sælges og serviceres verden over.
Fusionen af ESAB og Victor skaber en komplet produktportefølje,
der giver den globale svejse- og skæreindustri en bredere vifte af
løsninger. ESAB og Victor vil som to af de førende leverandører
inden for branchen, begge med store, diversificerede geografiske
fodspor, sammen levere større værdi til flere kunder i flere
områder i verden.
“Vi vil sammen benytte vores kombinerede geografiske rækkevidde,
produktteknologier, kanalressourcer og, allervigtigst,
organisationsmæssige talent, til at yde innovative svejse- og
skæreløsninger til vores kunder”, sagde Clay Kiefaber, Præsident
& CEO for ESAB.
ESAB lægger stor vægt på konstant innovation og forbedring
vejledt af kundens ønsker. Colfax Business System (CBS) vil drive
ESAB’s og Victors fælles indsats for at udvikle nye produkter, give
merværdi til eksisterende produkter og levere differentierede
kundeløsninger.
OM COLFAX CORPORATION – Colfax Corporation er
en diversificeret global fremstillings- og maskinteknikvirksomhed,
der leverer gas- og væskehåndteringsprodukter og
fremstillingsteknologiske produkter og tjenester til erhvervskunder
og offentlige kunder verden over under mærkerne Howden, Colfax
Fluid Handling og ESAB. Colfax anser deres mærker for at være
blandt de mest anerkendte på hvert af de markeder, de betjener.
Colfax er noteret på NYSE med tickeren “CFX”. Yderligere
information om Colfax kan findes på colfaxcorp.com.
OM ESAB – ESAB er en af verdens største
producenter af svejseforbrugsvarer, svejse- og skæreudstyr og
tilknyttet automatisering. ESAB blev grundlagt i 1904, og tilbyder
produkter til næsten hver eneste svejse- og skæreproces og
-anvendelsesområde, og er vidt anerkendt som den teknologiske leder
inden for branchen. Med produktionsfaciliteter på fem kontinenter
og mere end 8000 medarbejdere leverer ESAB produkter og
supportydelser hurtigt og effektivt til kunder verden rundt.
VARSEL VEDRØRENDE FREMADRETTEDE
ERKLÆRINGER:
Denne pressemeddelelse kan indeholde “fremadrettede
erklæringer”, herunder sådan som dette udtryk er defineret i den
amerikanske Private Securities Litigation Reform Act of 1995.
Sådanne fremadrettede erklæringer omfatter, men er ikke begrænset
til erklæringer vedrørende Colfax’s planer, mål, forventninger og
hensigter, herunder vedrørende færdiggørelsen af
Victor-overtagelsen og dens forventede resultater samt andre
erklæringer, der ikke er historiske eller aktuelle fakta.
Fremadrettede erklæringer er baseret på Colfax’s aktuelle
forventninger og involverer risici og usikkerheder, der kunne
medføre, at de reelle resultater kan afvige betydeligt fra dem, der
udtrykkes eller er underforstået i sådanne fremadrettede
erklæringer. Faktorer, der kunne bevirke, at Colfax’s resultater
afviger betydeligt fra de aktuelle forventninger, omfatter, men er
ikke begrænset, til faktorer, der er specificeret i Colfax’s
rapporter, der er indsendt til det amerikanske børstilsyn U.S.
Securities and Exchange Commission, herunder årsrapporten for 2013
på formular 10-K under afsnittet “Risikofaktorer”. Herudover er
disse erklæringer baseret på en række antagelser, der kan blive
ændret. Oplysningerne i denne pressemeddelelse er kun gældende fra
og med denne dato. Colfax påtager sig ikke nogen forpligtelse til
at opdatere oplysningerne heri.
Navnet “Colfax” i forbindelse med de aktiviteter, der er
beskrevet i nærværende pressemeddelelse, kan omfatte en eller flere
af Colfax’s globalt drevne datterselskaber og/eller deres interne
forretningsdivisioner og angiver ikke nødvendigvis aktiviteter, som
Colfax Corporation er involveret i.
FÅ YDERLIGERE INFORMATION HOS:
Sue Bartholomew
ESAB Welding & Cutting Products
Director Global MARCOM & Marketing Operations
+1 843-679-5823
sbartholomew@esab.com






