ALECTIA rådgiver om renovering af Klostervangen i Aarhus
ALECTIA var prækvalificeret sammen med Pluskontoret, Nova5 og
GBL. Holdet opnåede en score på 9,3 ud af 10 point og scorede
højeste karakterer på bedømmelseskriterierne “Metode og proces” og
“Projektorganisation og cv for nøglemedarbejdere”.
“Vi har i mange år arbejdet for AAB med mange forskellige sager.
Det er derfor en ekstra stor glæde, at vi nu får mulighed for at
komme endnu tættere på den største boligforening i Aarhus,” siger
Henrik Als Andersen, afdelingsleder i ALECTIA.
Fase 1 i fuld gang
ALECTIA, Pluskontoret og resten af holdet er allerede godt i gang
med fase 1, hvor der skal laves en helhedsplan, udføres supplerende
undersøgelser og søges om støttemidler hos Landsbyggefonden.
Derefter skal det samlede projekt til endelig afstemning blandt
beboerne.
Fase 2 omfatter projektering og gennemførelse af
renoveringsarbejderne, der forventes at være afsluttet i 2016. Det
samlede projekt omfatter:
• Betonrenovering og beskyttelse af eksisterende
brandaltangange
• Forstærkning af eksisterende altangange
• Efterisolering af gavle, tage og mod kældre
• Nye klimaskærme samt inddækning af altangange
• Opgradering af blokke i forhold til nugældende regler for
brandsikkerhed
• Sikring af konstruktionernes robusthed i henhold til nugældende
norm
• Ventilation af boliger med nye ventilationsanlæg på taget
• Mulighed for solcelleanlæg
• Hejselift til vinduespudsning
• Evt. tagterrasse
Ingeniørrådgivning og byggeledelse
ALECTIA er ingeniørrådgiver på det nye renoveringsprojekt og
varetager de supplerende bygningsundersøgelser samt specialer som
betonrenovering og brand. ALECTIA vil desuden stå for
byggeledelsen, når projektet realiseres.
Pluskontoret er totalrådgiver og har ansvar for
projekteringsledelse, beboerinddragelse og arkitektarbejder. Nova5
er IKT-koordinator på projektet og fungerer som intern
bygherrerådgiver med særligt fokus på kvalitetssikring, granskning
og arkitektur, imens GBL varetager landskabsarkitekturen.
En gammel kending
ALECTIA har i mange år arbejdet med forskellige sager for AAB og
ved en del om, hvad de går ind til med denne opgave. Bl.a. var
ALECTIA (dengang Birch & Krogboe A/S) ingeniør på en omfattende
renovering af Klostervangen i Aarhus i 1987, hvor hele altanfacaden
var ved at falde sammen.
“Det bliver ikke helt det samme hold, der skal stå for sagen denne
gang. Men der er faktisk flere af vores medarbejdere i Aarhus, der
også var med tilbage i slutningen af 80’erne. De kan glæde sig over
at konstatere, at det arbejde, vi gjorde dengang, har holdt godt,”
udtaler Henrik Als Andersen.
Fra arkiverne
I 1987 var renoveringen af Klostervangen en af Birch &
Krogboes største renoveringssager. Der er lavet en film om
projektet, som kan ses på Youtube
Kontakt
Henrik Als Andersen
Afdelingsleder i ALECTIA
Tlf. 40 34 32 65
E-mail haa@alectia.com






