Optur for store varmepumper

Den lavere temperatur gør vandet mindre attraktivt for bakterier
og anden biologisk aktivitet, og den varme, der hives ud, kan
bruges på det lokale varmeværk, der dermed bruger færre
brændsler.

At varmeværker investerer i varmepumper er en trend, der
begynder at gribe om sig. Varmepumpen på Mors hører ikke til blandt
de største, men inden længe vil der komme mange store varmepumper –
altså varmepumper, der kan dække betydelige dele af byernes
varmebehov.

Den primære udfordring er at finde en varmekilde, men hvis der
fx er havvand, fjordvand, søvand, grundvand og spildevand i
nærheden er der gode muligheder.

–  Jeg er overbevist om, at vi står foran et
gennembrud, men om det sker om 2, 3 eller 4 år, er ikke til at
vide, siger projektleder Niels From fra PlanEnergi i Skørping til
Nyhedsbladet Dansk Energi.

Status for store varmepumper er, at de fleste installerede køler
røggasser i industrier og er forholdsvis små. Bl.a. udnyttes
overskudsvarme fra Grundfos i Bjerringbro og Skjern Papirfabrik.
Der findes dog også andre løsninger. Varmeværkerne i Brædstrup og
Marstal har varmepumper i forbindelse med solvarmeanlæg og
varmelagring, og netop nu er der i Gl. Rye med EUDP-støtte ved at
blive etableret et solvarmeanlæg kombineret med – og det er nyt –
en grundvandsvarmepumpe.

–  Selskabsøkonomisk er de store varmepumper
attraktive. Ca. 250 naturgasfyrede kraftvarmeværker kan med
økonomisk fordel investere, men der er praktiske udfordringer,
siger Niels From og nævner grundvand som oplagt varmekilde de
fleste steder.

Søvand fra Tange Sø skal bruges i et projekt i Ans, og i Horsens
arbejdes der på et varmepumpeprojekt med spildevand. Hvis større
byer som København og Aarhus skal udnytte varmepumper skal der
volumen og dermed havvand til. Hidtidige erfaringer med hav- og
søvand er, at det kan give udfordringer med rejer, alger og andre
former for biologi.