RIVAL er klar til samarbejde med National Oilwell Varco
“Men nu er vi der,” siger adm. direktør Henrik Holvad. Man skal
gøre sig fortjent til at samarbejde med kunderne i olie- og
gasindustrien,” siger adm. direktør Henrik Holvad fra RIVAL. “Og
det er ikke noget, man opbygger fra den ene dag til den anden. Det
kræver, at man over længere tid beviser, at man kan leve op til de
krav til eksempelvis kvalitet, leveringstid og fleksibilitet, som
er afgørende for virksomhederne i branchen.”
Ufravigelige betingelser
Samtidig skal man være parat til at acceptere de
indkøbsbetingelser, som man præsenteres for. Betingelserne er ikke
til diskussion, og RIVAL må acceptere hårde betingelser, som
eksempelvis at kunden har ret til at annullere en ordre uden
kompensation, hvis den ikke leveres til aftalt tid, at der skal
tegnes en forsikring specielt til denne kunde, og at eventuelle
tvister afgøres efter lovgivningen i staten Texas, USA. Hertil
kommer ufravigelige krav til, hvordan arbejdsmiljø m.v. håndteres
internt hos RIVAL.
RIVAL er parate
“De betingelser er vi parate til at gå ind på i dag, fordi vi ved,
at vi med vores kvalitet, leveringssikkerhed og interne procedurer
m.v. er gearede til at kunne løse opgaverne til UG. Vi har nu været
med i gamet i så mange år, at meget få ting kan overraske os,”
siger Henrik Holvad.
Ny stor kunde
“Vi er rigtigt glade for nu at starte et samarbejde med National
Oilwell Varco, som er en af verdens førende leverandører til olie-
og gasindustrien. Det er en meget spændende kunde, som vi har
arbejdet målrettet på at få etableret et samarbejde med gennem en
længere periode,” siger Henrik Holvad. “Dette samarbejde beviser,
at vi også er klar til at samarbejde med de øvrige store spillere i
branchen som eksempelvis Kongsberg, Aker Solutions, FMC
Technologies og GE Oil & Gas.”
Ydmyg tilgang
Det er dog vigtigt for mig at understrege, at vi er meget ydmyge
omkring, at vi fortsat er nye i branchen, på trods af vi har været
med i flere år,” siger Henrik Holvad. “Vi har naturligvis stadig
mange ting at lære, men vores ballast er solid og har vist sit værd
mange gange.”
For yderligere oplysninger se rival.dk eller
kontakt:
Adm. direktør Henrik Holvad Tlf.: 8657 7177 E-mail:
hh@rival.dk






