Energieffektive huse er populære

Dette billede illustrere Energieffektive huse er populære

Der er mange penge at hente, hvis man isolerer sin 60’er-,
70’er- eller 80’er-villa. Husets værdi stiger, varmeudgifterne
falder, husets energimærke ændrer sig positivt – hvilket forøger
husets pris ved et eventuelt salg.
Herudover forbedres husets indeklima, CO2-udledningen formindskes,
hvilket skåner klimaet omkring os – og husets herlighedsværdi
forøges. Der er altså et hav af fordele ved at efterisolere sit
hus. 
Hvis huset skal isoleres optimalt, omfatter det hele klimaskærmen.
Saint-Gobain Weber, der producerer byggematerialer, tilbyder
isoleringsløsninger, der omfatter det meste af klimaskærmen i form
af fx isolering af facade, sokkel, kælderydervægge og
terrændæk.

– Der er god økonomi i at isolere sit hus. Man kan hente
tusindvis af kroner hvert år, fordi varmeudgifterne bliver mindre,
og husets værdi stiger, siger produktchef Mads Trøst, Weber, og
fortsætter:
– Ligeledes viser en undersøgelse fra en af de landsdækkende
ejendomsmæglerkæder, at et hus på 140 kvadratmeter, der har
energimærke A, siden 2010 er steget 350.000 kr., mens et hus med
det laveste energimærk, G, er faldet med 360.000 kr. – dvs. en
forskel i prisudviklingen på omkring 710.000 kr. Undersøgelsen
viser også, at energieffektive huse bliver solgt hurtigere end
huse, der mangler isolering.
I Weber kan vi mærke en markant stigende interesse for
isoleringsløsninger inden for de seneste år. Det viser salget, af
især isolerende facadeløsninger og de mange spørgsmål omkring
isolering generelt, som både vores konsulenter og tekniske
rådgivere får i marken og via opkald til vores hotline, forklarer
Mads Trøst, og understreger:
 
– Denne udvikling viser klart, at vi husejere lægger stor vægt på
sunde, energieffektive huse, som giver god økonomi, og som er gode
for miljøet – der er simpelthen penge i god isolering!

Cookie-indstillinger