KORROSION I BETONKONSTRUKTIONER

Dette billede illustrere KORROSION I BETONKONSTRUKTIONER

Beton indgår som en standardkomponent overalt i store og små konstruktioner – bygninger, broer, tunneler, veje – og vil med tiden nedbrydes i større eller mindre udstrækning.

Nedbrydningsprocesserne er mangfoldige og hastigheden afhænger af både mekaniske og miljømæssige faktorer, specifikt for den enkelte konstruktion. Kravene til beton og nedbrydningshastighed er vidt forskellige for forskellige anvendelsesområder, fordi materialesvigt oftest har store praktiske og økonomiske konsekvenser; i yderste fald med alvorlige personskader til følge.

DanCorr styregruppen i ATV-SEMAPP har derfor taget initiativ til at sætte fokus på forståelsen af betons nedbrydningsmekanismer, der vil blive grundigt behandlet på dette temamøde. Deltagerne vil høre foredrag fra specialister på området, diskutere kritiske parametre og få up-to-date viden om, hvordan nedbrydning kan overvåges og reduceres.

Ikke mindst vurdering og modellering af restlevetid er en vigtig del af dagen; udviklet fra en indgående forståelse af de underliggende nedbrydningsmekanismer.

 Temadagen henvender sig til personer med ansvar for betons holdbarhed, fx. i forbindelse med design/konstruktion, kvalitet, vedligeholde, levetidsvurdering og sikkerhed

Cookie-indstillinger