Tekstilbaseret ventilation i vindmølleindustrien

Dette billede illustrere Tekstilbaseret ventilation i vindmølleindustrien

Fabrikken i Nyborg fik i 2013 installeret et nyt
ventilations-system i den 100 meter lange produktionshal.
Installationen består af tre sektioner med både tekstilkanaler og
stålkanaler.
Stålkanalerne anvendes udelukkende til transport af luften til
hver sektion, hvilket sikrer, at luftmængden er den samme i alle
tre sektioner. Selve luftfordelingen ud i rummet sker via de runde
tekstilkanaler.

Fakta:
Bygherre:  Andresen Towers A/S
Installatør:  Euro-Vent ApS
Materialer:  KE Fibertec AS

Opholdszone for Højimpulssystemer

Som ved lavimpulsventilation er opholdszonen ikke et
standardiseret område, men en zone, der defineres fra projekt til
projekt i samråd med arkitekt og bygherre. Opholdszonen defineres
oftest som zonen fra gulvet til højden 1,8 m ved stående aktivitet,
mens højden fast-sættes til 1,1 m ved siddende aktivitet.

Arbejdszone for Højimpulssystemer

For industrilokaler kan det for højimpulssystemer være
hensigtsmæssigt yderligere at opdele rummet i en arbejdszone, idet
lufttilstanden som følge af industri-elle processer kan afvige fra
det almene niveau. Ofte forekommer der varme- og forureningskilder,
som kræver specielle tiltag for at opretholde et tilfredsstillende
indeklima i arbejdszonen, og ved meget forurenende processer bør
TBV-systemet derfor suppleres med lokale punktudsugninger.

Brandhæmmende materialer

Tekstilkanalerne er vævet i LDC materialet, der består af
brandhæmmende FR-garner. Materialerne imødekommer kravene i den
danske brandnorm DS 428, B-s1, d0 og EU-normen EN 13501-1. I
henhold til DS 428 må op til 5% af overfladearealet være dækket af
plastdyser (materiale klasse F), hvis det er omkranset af materiale
klasse B-s1,d0.

Byggeår:  2013
System:  KE-DireJet® med Ø18 mm dyser
Farve:  Lys grå (RAL nr. 9002)
Materiale: LDC-FR
Ophæng: Safetrack

I løsningen er der valgt et KE-DireJet®-system med Ø18 mm dyser,
der sørger for en 100% aktiv og retningsbestemt indblæsning. Det
giver en effektiv og trækfri luftfordeling i hele rummet, og
dyserne sikrer, at den friske luft kommer helt ned i
gulvhøjde.
KE-DireJet®-systemet er ventilationsteknisk et aktivt
højimpulssystem til opblandingsventilation.

Vi er meget tilfredse med løsningen hos Andresen Towers. KE
Fibertec har leveret et ventilationssystem, der fungerer perfekt,
og som sikrer et godt indeklima til virksomhedens medarbejdere.

Projekt- og salgsingeniør Jacob V. Andersen, Euro-Vent ApS

KE Fibertec AS er førende leverandør af tekstilbaseret
ventilation. Med vores specialdesignede tekstilkanaler skaber vi et
godt indeklima i idrætshaller, kontorer, laboratorier, skoler osv.
Tekstilkanaler kan skræddersys til næsten ethvert formål. De er
hygiejniske, lette at montere og vedligeholde og kan leveres i et
utal af former og farver. Læs mere på ke-fibertec.dk

LÆS også: Optimal og skånsom rengøring med tørisblæsning
Tekstilbaseret ventilation i vindmølleindustrien's Firmaprofil
Cookie-indstillinger