vector award 2014: Vinderne er kåret

Dette billede illustrere vector award 2014: Vinderne er kåret

Også i år har der været indsendt spændende bud fra hele verden,
og de viser energikædeanvendelserne i al deres mangfoldighed.
Uddelingen fandt sted på dette års Hannovermesse, hvor omkring 500
gæster blev præsenteret for vinderne blandt de 195 indsendte bud
fra 28 lande.

Prisuddelingen fandt i år sted for fjerde gang, og blandt de
indsendte bidrag var der alt lige fra filigrane miniaturekæder til
CNC-hybrid-maskiner, til store heavy-duty-energikæder til koksanlæg
med 500 m vandring – igen et bevis på kædernes mange
anvendelsesmuligheder inden for maskin- og anlægsbyggeri. Juryen
bestod af repræsentanter for fagmedier, erhvervslivet og
forskningsverdenen, og det var ikke nogen nem opgave at kåre
vinderne blandt de 195 deltagere fra 28 lande. Bidragene fra hele
verden, fra Canada til Sydkorea, viser mulighederne i energikæder
af kunststof, og mulighederne er mange. Vinderne fik overrakt det
eftertragtede vector-trofæ samt en check, hvor den største er på
5.000 euro.

Usædvanligt plukkesystem vinder guld
Den gyldne vector gik i år til universitetet i Duisburg-Essen, der
havde udviklet et hurtigtarbejdende og pladsbesparende plukkesystem
til højlagre. Systemet går ud på, at en transportplatform med en
griber bevæges fra et punkt til et andet på hylden ved hjælp af
otte parallelle stålwirer. For at de nødvendige kabler ikke hindrer
de hurtige bevægelser, rulles de op og ned på en e-spool og føres
sikkert af energikæden.

Sølv-vector til highspeed anvendelse
Sølv-vectoren gik denne gang til Østrig. Her har firmaet FronTone
udviklet en lynhurtig anvendelse, hvor en til to highspeed-kameraer
accelereres på en carbonbærer med op til 750 m/s² og derved når en
hastighed på 21 m/sek. Kameraerne anvendes i forbindelse med at
forskellige biler og bildele kollisionstestes, og en sådan
hastighed er nødvendig for at motor-, feedback- og kamerakablerne
kan følge med hele vejen.

Bronze til metalforarbejdning
Otto Bihler maskinfabrikken vandt vector-award i bronze for
udviklingen af en stanse/bøje-automat, hvor der benyttes
forskellige igus-energikæder med omvendt bøjeradius, der beskytter
de enkelte aggregatkabler mod snavs og skader som følge af
stanseaffald.

Special-vector for sceneshow
Bidraget fra Wicreations i Belgien blev særligt fremhævet af
juryen. I forbindelse med den mexicanske sanger Alejandro
Fernandez´ turné rundt i Sydamerika blev der nemlig benyttet en
projektørinstallation fra igus. De såkaldte “Venetian Blinds”
består af fem enkeltstående søjler, hver med tre bevægelige
projektører. De enkelte bevægelige søjler kan indstilles
individuelt og er forbundet indbyrdes via “siksak”-kæder fra igus,
der forsyner projektørerne med strøm og data.

LÆS også: Arbitrærgenerator til professionelle
vector award 2014: Vinderne er kåret's Firmaprofil
Cookie-indstillinger