Dansk Energi bakker også op om den brancheaftale for bæredygtig
biomasse, som klima-, energi og bygningsministeren anbefaler i
forbindelse med lanceringen af analyserne, som er en del af
energiaftalen fra marts 2012.
20 til 40 år – det er den almindelige levetid for
energisektorens investeringer. Set i det lys er det positivt, at
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet nu offentliggør sin analyse
af, hvordan målet om fossilfrihed i 2050 kan nås.
– 2050 er langt ude i fremtiden, men for at kunne nå det lange
mål, er det væsentligt, at vi har pejlemærker, der giver stabile
rammer på den kortere bane. Det er vigtigt for sektoren, da det er
os, der skal investere milliarder i kabler, intelligent udstyr til
forbrugerne, vindmøller og ombygge kraftværker til biomasse osv.
Den store udfordring er at få større fokus på, hvordan vi får
anvendt de store mængder vedvarende energi og ikke kun tænke i,
hvor mange megawatt vi skal have af de forskellige teknologier,
siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.
– Vi har ikke gransket analyserne til bunds endnu, men ordet
“elektrificering” går igen. Den grønne el bliver en energibærer.
Derfor kan det undre, at regeringen aktivt skaber usikkerhed om
investeringer i netop elnettet. Underinvestering i elnettet kan
betyde, at vi ender i grøften frem for at følge vejen hen imod et
fossilfrit samfund. Derfor opfordrer vi regeringen til ikke at
gamble med vores elinfrastruktur, siger Lars Aagaard.
Dansk Energi hæfter sig ved, at Energistyrelsen med analyserne
vurderer, at bæredygtig biomasse som blandt andet træpiller er et
uomgængeligt element på vejen til et helt grønt energisystem.
– Vi arbejder gerne for at få nationale bæredygtighedskriterier
på plads i form af en brancheaftale, som ministeren foreslår, og
dermed gør vores til at dokumentere, at biomasse fremover leverer
store CO2-besparelser, siger Lars Aagaard.
Det er positivt, at analyserne lægger op til yderligere
diskussion af fremtiden for kraftvarmeværkerne og
investeringsmulighederne i en effektiv grøn omstilling.
– Det er nødvendigt med løsninger for, hvordan kraftværkerne med
både el- og varmekapacitet kan sikres fremover, når grundbeløbet
udløber, og der fortsat vil være behov for elkapacitet og
fornuftige varmepriser, siger Lars Aagaard.
I analysen om forsyningssikkerhed deler Dansk Energi dog ikke
analysen af, hvordan den tårnhøje danske forsyningssikkerhed
fortsat sikres frem mod 2022-2025 uden aktive tiltag.
– Konklusionerne i analyserne baseres på, at den danske
forsyningssikkerhed i meget højere grad lægges i kabler bl.a. til
nabolande i stedet for på kraftværker. Det er et paradigmeskift og
vi mener, at det politiske system mangler at forholde sig til,
hvordan Danmark skal sikre sin elforsyning fremover. Siden sidste
år har vi været afhængige af, at vores naboer vil levere el til os
på kolde, vindstille dage. Den tillid bør være et bevidst, politisk
valg, derfor bør vi – ganske som andre lande også har – have en
årlig redegørelse for vores forsyningssikkerhed, slutter Lars
Aagaard.
