Wavin ændrer den danske salgsorganisation

Dette billede illustrere Wavin ændrer den danske salgsorganisation

Faldende aktivitet i byggeriet kombineret med en stærkt øget
konkurrence i alle led i værdikæden har præget den danske
byggebranche i de senere år. Også Wavin har mærket forandringens
vinde blæse.

“Vi er kommet godt igennem kriseårene og har styrket vores
markedsposition i både VA- og VVS-segmentet, fordi vi har været i
stand til konstant at være på forkant med markedet i forhold til,
hvordan vi har organiseret og prioriteret vores ressourcer. Denne
evne vil vi gerne fastholde, og vi ændrer derfor vores
salgsorganisation,” siger Per Dollerup Mikkelsen, administrerende
direktør for Wavin Danmark.

Ændringer i ledelsen
Ændringerne sker primært på det ledelsesmæssige og det
organisatoriske område, hvor vi lægger salgsafdelingerne for VA og
VVS sammen. Vores salgskonsulenter vil fortsat varetage samme
fagområde, distrikt og kundeportefølje, som hidtil.

Bo Vestergaard Nielsen er udnævnt til salgsdirektør med ansvar
for salg til det danske marked inden for både VA og VVS, og med
reference til administrerende direktør Per Dollerup Mikkelsen.

Med reference til Bo Vestergaard Nielsen er Troels Krogh udnævnt
til salgschef for Key Accounts. I denne funktion vil Troels Krogh
have det samlede ansvar for udviklingen af Wavins samarbejde med
forhandlerne.

Ligeledes med reference til Bo Vestergaard Nielsen er Henrik
Brogens udnævnt til salgschef for projektsalg med ansvar for både
VA- og VVS-markedet.

“Vi er overbeviste om, at vi med disse ændringer har etableret
et stærkt afsæt til ny vækst og udvikling af vores markedsposition,
og vi glæder os til det fortsatte gode samarbejde med forhandlere
og kunder,” udtaler Per Dollerup Mikkelsen.

Ændringerne er trådt i kraft pr. den 19. maj
2014
.

For yderligere informationer
Per Dollerup Mikkelsen, administrerende direktør
Mail: pdm@wavin.dk
Tlf.: 86962000

Cookie-indstillinger