Sandvik Coromant præsenterer alsidig fasfræser

Dette billede illustrere Sandvik Coromant præsenterer alsidig fasfræser

Ofte kræver det flere applikationstilpassede fræsere i
bearbejdningscentrets værktøjsveksler, når en komponent skal
igennem forskellige slags fasfræsning. Men det ændrer Sandvik
Coromant nu på med deres nye CoroMill 495® – et universalværktøj og
dermed én løsning til udførelse af flere forskellige
fasoperationer. Det giver ikke alene mere plads i
værktøjsveksleren; det minimerer også værktøjsomkostninger og
-lager.

En del komponenter kræver mindst en fasoperation, og da mange
moderne maskinværksteder i dag bearbejder små serier i mange
forskellige materialer, udgør de hyppige værktøjsskift og
omstillinger potentielt et problem. Med CoroMill 495 kan det samme
værktøj udføre flere slags fasfræsning, hvilket holder
stilstandstiden nede og maskinudnyttelsesgraden oppe. Værktøjet har
vendeskær med fire skærkanter og fræsekroppe med et højt antal skær
i forhold til kropsstørrelse.

CoroMill 495 er designet til affasning af både over- og
underside og kan ydermere bruges til operationer som klargøring til
svejsning og afgratning og endda planfræsning, hvis det skulle være
nødvendigt.

Findes med fræserdiameter 12-25 mm og 40-63 mm for at generere
15°, 30°, 45° og 60° fasvinkler, koblingstyper såsom cylindrisk
skaft, Coromant EH og Coromant Capto®, mens en 0,5-1,0 tomme
version gør brug af en Weldon-kobling.

Kvaliteterne GC1030 (-PM-geometri) og GC1040 (-MM-geometri)
sikrer succesfuld performance i forskellige typer materialer
herunder stål, rustfrit stål, støbejern, aluminium og
varmebestandige superlegeringer (HRSA).

LÆS også: Fortsat store investeringer hos LOXAM A/S
Sandvik Coromant præsenterer alsidig fasfræser's Firmaprofil
Cookie-indstillinger