Europæisk partnerskab skal fremme el-biler i Danmark

Effektive ladestandere til el-biler bliver nu kombineret med
markedets mest spændende online-løsninger til afregning i Europas
største netværk af ladestander. Et nyt, europæisk samarbejde mellem
Schneider Electric og The New Motion fra Holland, der står bag et
intelligent netværk med 10.000 ladepunkter og et simpelt
afregningssystem. Samarbejdet forener nu det bedste af hardware med
software. Det giver ejere og udbydere en komplet løsning til at
sikre effektiv og pålidelig opladning. I første omgang skal
samarbejdet bane vejen for el-biler i Storbritannien, Holland og
Norden.

Store danske forventninger
I Danmark er der store forhåbninger til samarbejdet, der
kombinerer det bedste på hardware-siden med innovative
softwareløsninger. Partnerskabet skal være med til at løse
udfordringerne med el-bilernes rækkevidde og adgang til fleksibel
opladning med et enkelt afregningssystem, så det er nemt at få
ladet bilen op på de lange ture.

– Det er meget positivt for os, og det europæiske partnerskabet
giver en ny dimension i vores tilbud til el-biler. Nu kombinerer vi
vores serie af effektive ladestandere med The New Motions store
netværk og populære online-løsninger. Samarbejdet sikrer fremdrift
i et spirende marked, hvor løsningerne hele tiden bliver bedre og
mere effektive. Vi er meget bevidste om at tage et ansvar konstant
at udvikle mulighederne i den grønne omstilling, og det er oplagt
at gøre gennem partnerskaber, siger salgschef Henrik Müller Jensen,
der har ansvaret for løsninger til el-biler i Schneider Electric
Danmark.

The New Motion står bag blandt andet bag software-løsninger til
enkel afregning i et større system af ladestandere samt intuitive
dashboards, så det er nemt hele tiden at følge med i bilens forbrug
og opladningsstatus.

 – Vi ser frem til et tæt samarbejde med en markedets
stærkeste spillere, der vil være med til at sikre
 siger direktør Ritsaart van Montfrans, der også er
grundlægger af det hollandske firma.

The New Motion står blandt andet bag det største online-netværk
af opladningsmuligheder i Europa med mere end 10.000 tilsluttede
ladestandere, hvor brugere kan få adgang til opladning via ét
afregningskort. Afregning og nem adgang til opladning er nogle af
de centrale udfordringer, som skal løses, før el-bilisme for alvor
kan slå igennem.  Schneider Electric har allerede flere tætte
partnerskaber, som skal være med til at fremme el-biler. Sidste år
blev der således indgået et tæt samarbejde med BMW på bilkoncernens
store elbils-satsning med BMWi-serien.

Partnerskabet retter i første omgang sin opmærksomhed mod Norge,
hvor markedet for el-biler er mere modent end i Danmark og resten
af Norden. Erfaringer fra de norske veje skal efterfølgende være
med til at skabe succes for el-bilisme i de nordiske lande,
Storbritannien og Holland.

Cookie-indstillinger