Her er DS Håndværk & Industri s holdning til den politiske aftale om obligatorisk sikkerhedskort i byggeriet, der netop er indgået i dag:

Dette billede illustrere Her er DS Håndværk & Industri s holdning til den politiske aftale om obligatorisk sikkerhedskort i byggeriet, der netop er indgået i dag:

I DS Håndværk & Industri, som er arbejdsgiver- og
brancheorganisation for små og mellemstore håndværks- og
industrivirksomheder, er vi positive over for det nye
forslag. 

Vi synes grundlæggende, at kortet er en god idé, siger Jani
Lykke Methmann, direktør i arbejdsgiver- og brancheforeningen DS
Håndværk & Industri. Kortet sikrer lige vilkår i forhold til
for eksempel at overholde reglerne fra Arbejdstilsynet, og jeg er
glad for, at politikerne med denne aftale også viser, at de sætter
konkrete handlinger i værk for at bekæmpe sort arbejde.

Men vi er meget opmærksomme på, at dette kort ikke bliver endnu
en administrativ byrde for virksomhederne. Administrative regler og
procedurer skal give mening og skabe værdi – ellers skal de
afskaffes. Og dette her giver bestemt mening, hvis reglerne reelt
bliver håndhævet, og hvis der sker en koordinering i forhold til
krav på andre områder. Vi deltager naturligvis gerne i det
praktiske arbejde i forhold til, hvordan reglerne skal udmøntes,
siger Jani Lykke Methmann.

Cookie-indstillinger