ABB: Test bekræfter op til 27 % brændstofbesparelse på skibe udstyret med Onboard DC Grid
ABB, som er førende inden for kraft- og automationsteknologi,
udsendte i dag verificering fra tredjepart om, at deres Onboard
DC-Grid hjælper skibe med at reducere brændstofforbrug, støj samt
miljøpåvirkning.
Målinger og test gennemført af Pon Power i samarbejde med ABB på
Myklebusthaug Offshores forsyningsskib “Dina Star” viste en
reduktion af brændstofforbruget på op til 27 %. Det er de første
dokumenterede resultater fra et skib udstyret med ABB’s Onboard DC
Grid, som gør det muligt for motorerne at køre i forskellig
hastighed for at opnå optimal brændstofeffektivitet ved enhver
belastning.
Testene målte også brændstofforbruget ved dynamisk positionering
under vanskelige vejrforhold, hvor brændstofbesparelserne udgjorde
14 %. Dynamisk positionering, hvor computere automatisk holder et
skibs position og retning, udgør en væsentlig del af aktiviteterne
på et typisk offshore skib.
“Vores Onboard DC-Grid er et væsentligt skridt for elektrisk
fremdrift. Vi er glade for, at konceptet leverede resultater, som
overgik vores forventninger”, sagde Veli-Matti Reinikkala, som er
chef for ABB’s Process Automation division. “Onboard DC-Grid giver
en konkurrencemæssig fordel for mange forskellige skibstyper, fra
offshore skibe til færger og yachts. løsningen giver en markant
besparelse i brændstofforbrug, reduktion af såvel vægt som støj og
CO2-udledningen.”
Udover brændstofforbruget målte Pon Power og ABB Onboard DC Grid
systemets effekt på støjniveauet i maskinrummet. Test viste en
støjreduktion på 30 %, hvilket bidrager til at forbedre
arbejdsforholdene om bord på skibet.
“Vi har i årevis fokuseret på reduktion af støj- og
vibrationsniveauet med vores GenFlex Design-løsning.
At kunne dokumentere brændstofeffektivitet samt støjreduktion er
et meget vigtigt skridt for os som leverandør af energiløsninger,
især for de kunder, der opererer under vanskelige forhold”, siger
Ole Knarberg, Commercial Director for marinesegmentet hos Pon Power
Scandinavia. Dina Star er udstyret med fire Caterpillar 3516-
motorer kombineret med en C32-motor med variabel hastighed.
“Vi opererer i et meget konkurrencepræget marked, hvor kunderne
i stigende grad fokuserer på driftsomkostninger og miljøpåvirkning.
Resultaterne fra Dina Star, det første skib udstyret med
ABB’s
avancerede Onboard DC-Grid teknologi, er lovende og øger vores
konkurrenceevne”, siger Tore
Myklebusthaug, General Manager hos Myklebusthaug Management.
“Baseret på testresultaterne kan vi nu
med sikkerhed sige, at Onboard DC-Grid leverer væsentlige
brændstofbesparelser til gavn for operatørerne.”
ABB introducerede det innovative Onboard DC-Grid
strømfordelingssystem i 2011. Forsyningsskibet
“Dina Star,” leveret til Myklebusthaug Management af Kleven Yard i
2013, er det første
skib udstyret med et Onboard DC-Grid. ABB’s Onboard DC-Grid
strømfordelingssystem modtog
i januar 2014 godkendelsen “Approval in Principle by American
Bureau of Shipping”.
Om ABB’s Onboard DC Grid koncept
ABB’s Onboard DC-Grid repræsenterer et gennembrud for søfarten i
form af optimeret fremdrift ved at fordele strømmen gennem et
enkelt jævnstrømskredsløb. Dette giver væsentlige energibesparelser
og samtidig forbedres sikkerhed og redundans sammenlignet med
traditionelle vekselstrømssystemer.
Ved at fordele elektricitet i jævnstrøm gør Onboard DC Grid
systemet det muligt for motorerne at køre med forskellig hastighed.
Resultatet er, at brændstofforbruget og udledningerne reduceres
væsentligt sammenlignet
med traditionelle fremdriftssystemer. Systemet får også motorerne
til at yde en bedre dynamisk respons.
Onboard DC-Grid systemet gør det desuden muligt at bruge
batterier og andre systemer til energibevarelse, hvilket forbedrer
energieffektiviteten og reducerer udledningerne yderligere.
Onboard DC Grid tekniske oplysninger
ABB (abb.com) er førende inden for kraft- og
automationsteknologier, der forbedrer forsynings- og
industrivirksomheders ydeevne med mindst mulig påvirkning af
miljøet. ABB-koncernen opererer i omkring 100 lande og beskæftiger
ca. 150.000 medarbejdere. I ABB i Danmark er vi ca. 600
medarbejdere






