HVORDAN SER EN BAKTERIE UD?

Det er vigtigt at vaske hænder, og jo før man lærer det, des
bedre. Det sætter en ny plakatkonkurrence fokus på. Her i juni
måned har alle skoler i Odense, Aarhus og København modtaget en
invitation til de kommende 1. klasser, som opfordres til at komme
med deres bud på den flotteste plakat med tegninger inspireret af
bakterier, håndvask og hygiejne.

VANDHANER TIL SKOLEN
Det er den danske leverandør af totalløsninger til
badeværelset, Villeroy & Boch Danmark A/S, der står bag
plakatkonkurrencen, hvor hovedpræmien er energibesparende og
hygiejniske vandhaner fra Gustavsberg til den vindende klasses
skoletoiletter. Konkurrencen lanceres som optakt til den
verdensomspændende temadag Global Handwashing Day, der løber af
stablen den 15. oktober.

VASK HÆNDER
Som leverandør af håndvaske og armaturer er det naturligt for
Villeroy & Boch Danmark A/S at sætte fokus på netop
håndhygiejne. Håbet er, at konkurrencen kan hjælpe elever i 1.
klasse med at lære om bakterier og smittespredning på en sjov måde.
Baggrunden er, at børn oftere får infektioner og har et højere
forbrug af antibiotika end resten af befolkningen. Et overforbrug
af antibiotika kan føre til multiresistente bakterier. Netop derfor
er det så vigtigt at holde børn raske – noget som bedst gøres ved
god håndhygiejne.

Konkurrencen løber af stablen efter sommerferien. Vinderklassen
i Odense, Aarhus og København afsløres i forbindelse med Global
Handwashing Day. Præmien er ud over vandhanerne til skolen et flot
tryk af deres plakat til klasselokalet

LÆS også: Innovation i højsædet på Vestfyn Trækker
HVORDAN SER EN BAKTERIE UD?'s Firmaprofil
Cookie-indstillinger