Fra tekstilaffald til moderne frakke

Dette billede illustrere Fra tekstilaffald til moderne frakke

Hvad angår sidstnævnte, har vi for nylig leveret tekstilrester
fra væveriet til to unge studerende ved Designskolen Kolding.
Materialerne er blevet tilovers i forbindelse med vævning af det
tekstil-materiale, der senere bliver brugt til produktion af
tekstilkanaler.

Anne Carina Christensen studerer på tekstillinjen, og hun har
sammen med Tabita Hartmeyer fra mode-uddannelsen designet en
kollektion, hvori der indgår flere styles med tekstilvæv fra KE
Fibertec, bl.a. en frakke, hvor hele ryggen består af de afklippede
væverester. Vævet er blevet skåret til, farvet og strikket sammen
til det færdige materiale, så det passer til kollektionens koncept
og visuelle udtryk.

Anne og Tabita har i den kreative proces primært arbejdet med
forvrængninger af proportioner
og optisk manipulation, som er kommet til udtryk i formen og i de
behandlede materialer.

Kollektionen er blevet til i forbindelse med deres
bachelorprojekt og kan ses på Kolding Designskoles
bachelorudstilling lørdag den 28. juni.

Læs mere på designskolenkolding.dk/kalender/bachleor-udstilling

Om KE Fibertec
KE Fibertec AS udvikler, producerer og markedsfører “godt
indeklima” eller luftfordelingssystemer baseret på fiberteknologi.
Tekstilkanalerne finder anvendelse i skoler, laboratorier,
sportshaller, på kontorer og mange andre steder, hvor der er behov
for et godt indeklima og en effektiv luftfordeling.  

Læs mere på ke-fibertec.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Kontaktperson:
Claus Albertsen
26153682
ca@ke-fibertec.dk

Cookie-indstillinger