Amada Denmark og Amada Norway direktør går på pension

Dette billede illustrere Amada Denmark og Amada Norway direktør går på pension

Max Møller etablerede Dansk Plade Team i 1990, som blev til
Amada Denmark i 2013. Han har som administrerende direktør gennem
de seneste 24 år stået for den imponerende udvikling med opkøb af 5
virksomheder, udviklet firmaet til en Skandinavisk salgs- og
servicevirksomhed indenfor den pladebearbejdende industri, der
udfører kontraktservice, forebyggende vedligeholdelse, reparation
og lovliggørelse af pladebearbejdningsmaskiner, samt salg af nye og
brugte maskiner

“Det har været mange spændende år med Dansk Plade Team og Amada
Denmark, Amada Norway og Amada Sweden; hver dag var forskellige fra
den forgående”, siger Max Møller. “Markedet har udviklet sig enormt
– speciel på maskinsiden med utrolige fremskridt, men også med en
større konkurrence end tidligere. Det giver nogle spændende
udfordringer.”

Max Møller har været utrolig glad for sit arbejde igennem årene,
dog glæder han sig nu til at gå på pension, og han har det godt med
at have taget beslutningen. “De sidste 5 år har jeg opholdt mig
mest i udlandet Norge og Sverige. Jeg vil glæde mig til at få mere
tid sammen med familie og venner.”
Max Møller holder reception fredag den 27. juni kl. 11.00-15.00 på
Amada Denmarks hovedkontor, Erhvervsbyvej 4, 8700 Horsens.

Cookie-indstillinger