LOXAM kåret som årets materieludlejer i Europa
Dommerkomiteen begrundede bl.a. prisen med, at LOXAM er en
markedsleder i Europa, der konsekvent har drevet en lønsom
forretning gennem kriseårene. Samtidig har LOXAM evnet at tilpasse
sin virksomhed til kundernes krav og nye markedsområder.
“LOXAM fortjener anerkendelse for sin konsekvent professionelle
tilgang,” hedder det bl.a. i dommerkomiteens begrundelse for
prisen, der blev modtaget af LOXAM’s europæiske topchef, Gerard
Deprez.
Herhjemme glæder LOXAM’s danske direktør sig over den europæiske
anerkendelse:
“Det er dejligt, at kollegerne i ERA lægger mærke til og
anerkender den store indsats, som det samlede LOXAM-team udfører,”
siger Hanne Baunsgaard, som er administrerende direktør i LOXAM A/S
og dermed chef for 26 danske udlejningsafdelinger og en enkelt
svensk:
“I LOXAM går vi benhårdt efter at styre vores kvalitet, miljø og
sikkerhed – og efter at kombinere den store europæiske koncerns
styrke med en stor lokal tilstedeværelse. Alt sammen for at kunne
tilbyde bygge- og anlægsvirksomheder af enhver art de bedste
lejeløsninger på markedet.”
European Rental Association (ERA) har til formål at fremme
materieludlejningen som en stærk og voksende industri i et åbent
europæisk marked. Det er en sammenslutning for udlejningssektoren
på europæisk plan som supplement til nationale foreninger som fx
Danish Rental Association (Materielsektionen i Dansk Byggeri). ERA
fokuserer på fire hovedområder: Udviklingen af lejekoncepter;
Udstyrsteknologi; Statistikker om lejemarkedet; Bæredygtighed.
“ERA-prisen er en fjer i hatten til alle LOXAM-ansatte for den
store fælles indsats for at gøre LOXAM til den bedste og mest
relevante udlejer af materiel til byggeri og anlæg,” siger Hanne
Baunsgaard, administrerende direktør i LOXAM A/S.
Mere information:
Hanne Baunsgaard, administrerende direktør i LOXAM A/S på
telefon +45 21 75 11 01 eller e-mail hab@loxam.dk.
Mere information om ERA på erarental.org
I Danmark er der 26 LOXAM-afdelinger. Rental-afdelinger er i
Aalborg, Aarhus, Aarhus Havn, Bårse, Vassingerød, Fredericia,
Frederikssund, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Kalundborg,
Karlslunde, KBH Nordhavn, Odense, Roskilde, Sakskøbing, Slagelse,
Sønderborg og Viborg. Access-afdelinger, som er specialiseret i
udlejning af lifte, findes i Farum, Fredericia, Herning,
Kalundborg, Nørresundby og Tilst. Desuden har LOXAM en enkelt
Access-afdeling i Malmø.






