Øget brandsikkerhed med europæisk produktnyhed fra Siemens

Sentron 5SM6 gør el-installationer meget mere sikre, og er et vigtigt tillæg til traditionelt tavle-beskyttelsesudstyr som fejlstrømsafbrydere, smelte- og automatsikringer. Fejl i elektriske installationer var i 2012 årsag til 675 brande i Danmark ifølge tal fra Beredskabsstyrelsen. Med udbredelsen af gnist-detektoren vil dette tal kunne falde betydeligt, og dermed redde både materiale og menneskeliv.

Funktionen er meget enkel, mens effekten er af afgørende karakter. Gnist-detektoren Sentron 5SM6 opdager og evaluerer eventuelle gnister og lysbuer i installationer i en så tidlig fase, at den når at slukke for gruppe- / kombiafbryderen, inden der opstår fare. I dag beskyttes mange el-installationer med sikringer imod overbelastning og kortslutning samt fejlstrømsafbrydere imod jordfejl. Oftest beskytter vi dog ikke imod løse forbindelser, dårlige kontakter, fejl i ledninger og kabler samt andre fejl, som kan danne varme nok til at starte en brand. Med installationen af Sentron 5SM6 sikrer man sig bedre mod brande, der netop opstår på grund af løse forbindelser, dårlige kontakter med mere.

Siemens har hentet teknikken hjem fra USA og udviklet den yderligere, så den kan anvendes i Europa. I USA har man i mange år brugt gnist-detektorer til at begrænse antallet af brande, der opstår på grund af fejl i elektriske installationer.

Cookie-indstillinger