Gulvspartelmasse med dobbelt forarbejdningstid sikrer storformatfliserne
Fliser i storformater er meget populære, og tendensen går i
retning af både større og tyndere fliser. Dette stiller store krav
til murerens udførelse af undergulvet, for hvis ikke undergulvet er
helt plant, inden storformatfliserne udlægges, er der høj risiko
for, at fliserne slår revner eller knækker inden for kort
tid.
Nye fliseformater stiller ekstremt høje
krav
– De industrielt fremstillede storformatfliser, som vi ser i dag,
kan være ekstremt tynde og fås samtidig i størrelser på helt op til
1 x 3 m. Det siger sig selv, at de dimensioner stiller ekstremt
store krav til et plant undergulv. Er der blot den mindste
ujævnhed, risikerer man, at fliserne simpelthen knækker, når gulvet
efter endt arbejde bliver taget i brug, forklarer Carsten
Rasmussen, der er teknisk chef hos ARDEX. Han fortsætter:
– Problemet opstår især ved overgangene mellem rum, som lægges
sammen, eller mellem forskellige støbninger af pudslaget. Her skal
mureren ofte bruge lang tid på at påføre genopretningsmørtel på
pudslaget for at sikre et helt plant undergulv. Selv om man gør sig
umage, kan det alligevel være svært at få lavet helt præcist, og da
fliserne skal have 100 pct. fuldklæbning, kræver det efterfølgende
mere arbejde ved fliselægningen.
Dobbelt op på forarbejdningstiden
For at lette den førhen så tidskrævende og besværlige opretning og
nivellering af pudslag, har ARDEX lanceret en ny gulvspartelmasse,
som gør det langt enklere at udføre gulve med storformatfliser.
ARDEX K 39, som den nye gulvspartelmasse hedder, har en
forarbejdningstid på 40 min. både i spanden og på gulvet. Det er
dobbelt så lang forarbejdningstid som traditionelle
gulvspartelmasser.
– Den lange forarbejdningstid gør, at man trygt kan spartle selv
store gulvarealer uden at risikere noget, for synlige overgange
mellem spartellag kan efterspartles undervejs. Derudover gør de
gode flydeegenskaber, at man langt lettere får et optimalt resultat
med gulvspartelmassen end med et pudslag. Det gør i øvrigt også, at
der ikke skal bruges og transporteres så mange materialer pr.
opgave, påpeger Carsten Rasmussen.
Den nye ARDEX K 39 er desuden velegnet til genopretning af
eksisterende betongulve, ligesom den også kan bruges til
undergulve, som efterfølgende skal belægges med f.eks. linoleum,
PVC- eller PVC-designbelægninger.
ARDEX K 39 kan med fordel anvendes sammen med fliseklæberen
ARDEX X 78, som har en ekstremt smidig konsistens, der sikrer 100
pct. vedhæftning af fliser og klinker og på den måde bidrager
yderligere til at give en solid og langtidsholdbar løsning.






