Hvert år er de såkaldte innovationsmiljøer fødselshjælpere for
en lang række nye innovative virksomheder med gode ideer til nye og
bedre produkter og teknologier. Innovationsmiljøerne har blandt
andet investeret i udvikling af nye betonelementer, teknologi, som
kan omdanne spildvarme til elektricitet, og udviklingen af et
næsefilter, som lindrer høfeber.
I 2013 hjalp miljøerne 68 nye virksomheder i gang og tiltrak
816,7 millioner kroner i privat kapital fra eksterne private
investorer. Det er en fremgang fra 2012, hvor miljøerne hjalp 56
virksomheder i gang og tiltrak private investeringer for 715,8
millioner kroner.
Det viser nye tal fra innovationsmiljøernes performanceregnskab
2014.
Innovationsmiljøerne investerer i nye virksomheder i de meget
tidlige stadier, hvor risikoen er høj, og de private investorer
endnu er mere tilbageholdende.
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen
fastslår, at det er regeringens mål at skabe gode vilkår, for at
nye ideer, forskning og innovation kan omsættes til konkrete
løsninger og produkter, og i den forbindelse spiller
innovationsmiljøerne en vigtig rolle.
– Det er regeringens mål at skabe gode vilkår, for at nye ideer,
forskning og innovation kan omsættes til konkrete løsninger og
produkter. Det bidrager innovationsmiljøerne til, og det går
fremad. Men det må ikke blive en sovepude. Regeringen ønsker at
styrke indsatsen for yderligere at fremme opstart af nye innovative
virksomheder, for de er nøglen til vækst, velstand og
arbejdspladser i fremtiden, siger Sofie Carsten Nielsen.
I 2014 har regeringen fusioneret innovationsmiljøerne fra seks
til fire. Miljøerne investerer på statens vegne risikovillig
kapital i nye innovative virksomheder. Dermed er kompetencerne
blevet samlet i færre miljøer, som kan give en mere kvalificeret
vejledning til nye iværksættere.
Regeringen arbejder desuden løbende på at forbedre
rammevilkårene for vækstiværksættere. Udover den nye organisering
af innovationsmiljøerne har regeringen etableret en
iværksætter-pilotordning, som henvender sig til nyuddannede, der
ønsker at starte egen virksomhed. Derudover har regeringen
afskaffet iværksætterskatten, så iværksætterne lettere kan
tiltrække risikovillig kapital og etablere nye vækstlån, hvis de
har større behov for finansiering.
Med ‘Aftale om en vækstpakke’ har regeringen foreslået en række
initiativer, som skal styrke virksomhedernes adgang til
finansiering, og har lagt op til en ny accelerationspulje på 500
millioner kroner målrettet virksomheder med særligt
vækstpotentiale.
Ved udgangen af 2013 er status, at innovationsmiljøerne har i
alt 315 virksomheder i porteføljen. Hver tredje af disse
virksomheder udsprang af universiteter eller andre
videninstitutioner. I 2013 lukkede i alt 31 selskaber i
innovationsmiljøernes portefølje. Overlevelsen for virksomhederne
er efter fem år på cirka 50 procent.
Om innovationsmiljøerne
Innovationsmiljøerne er private aktieselskaber, som investerer i
projekter, der kan have stort potentiale, men hvor risikoen i
starten er for høj til, at andre vil investere i dem.
Miljøerne kan investere op til 3,5 millioner kroner i en ny
virksomhed som lån eller kapitalindskud, der senere kan følges op
med en investering på op til 2,5 millioner kroner.
Det sker dels ved på vegne af staten at investere risikovillig
kapital i lovende virksomheder. Dels ved at hjælpe virksomhederne
med coaching, sparring og rådgivning.
Målet er at skabe og udvikle flere videntunge virksomheder frem
til et stadie, hvor de kan stå på egne ben.
Alle investeringer fra det offentlige skal suppleres med midler
fra det private.
Om performanceregnskabet
Styrelsen for Forskning og Innovation udarbejder hvert år et
performanceregnskab for innovationsmiljøerne i samarbejde med
Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark, FOIN.
Performanceregnskabet 2014 indeholder fakta om hvert af de fire
innovationsmiljøer og nøgletal for udviklingen 2009 til 2013.
Desuden rummer Performanceregnskabet 2014 seks case-historier om
højteknologiske virksomheder.
