Ny varmepumpe målrettet mod landbruget

Dette billede illustrere Ny varmepumpe målrettet mod landbruget

Thermia Robust Eco er navnet på nylanceringen, der primært er
målrettet mod landbruget. Ud over at være op til 24 % mere effektiv
end sin forgænger kan Robust Eco levere en fremløbstemperatur på 65
°C. Den højere fremløbstemperatur gør Robust Eco optimal til
anvendelse i f.eks. gyllekølingsanlæg eller i eksisterende stalde,
hvor der anvendes olie eller gas til opvarmningsformål. Ved at
skifte oliefyret ud med en varmepumpe er der faktisk helt op til 60
% at spare på varmeregningen, samtidig med at der kan opnås op til
65 % i støtte til konverteringen via VE til procespuljen. 

“At varmepumper ikke kan levere en tilstrækkelig høj
fremløbstemperatur til varmesystemer i stalde, vil med den nye
Robust Eco være noget, der hører fortiden til,” siger Niels
Nørgaard, markedsansvarlig for landbrug.

Robust Eco kan fås i størrelser fra 22 kW og helt op til 336 kW,
ligesom den kan håndtere op til ni separate varme-/kølesystemer og
derfor kan tilpasses ethvert behov. Overvågning og support sker via
en indbygget webserver eller en app til mobilen.
Om Klimadan
Klimadan har i mere end 34 år leveret effektive varmepumper til
både private og erhvervslivet. Flere end 7.000 leverede løsninger
er det blevet til siden start. Virksomheden giver bl.a. danskerne
mulighed for at udnytte den billige jordvarme som alternativ til
olie, fastbrændsel eller gas, mens dansk erhvervsliv – særligt
landbruget – kan bruge Klimadans varmepumper til bl.a. at udnytte
overskudsvarme i gyllekøling, staldvarme, mælkekøling og
kartoffelkøling. 

For yderligere information kontakt:

Mike Overgaard, marketingchef
Telefon: 96 27 70 72
E-mail: mov@klimadan.dk

Cookie-indstillinger