BMT Instruments – Trådløs overvågning af fugt og temperatur i konstruktioner

Det er en målsætning at holde
byggeriet tørt og sikre, at ind-trængende fugt ikke udvikler sig
til større skader. Hidtil har løsning til overvågning af fugt været
baseret på manuel aflæsning af indbyggede sensorer. Aflæsning af
sensorerne er typisk foretaget med måneders mellemrum.

BMT Instruments ApS, har nu lanceret et trådløst system, der er
en trådløs variant af de kendte fugtmålerondeller, som har været
brugt i 30 år.

De elektroniske rondeller kan bores ind i træ og indstøbes i
beton. De er forsynet med batteri og sender i 5-10 år en fugtmåling
hver 6. time til et opsamlingspunkt. Via mobilnettet videresendes
målingerne til en server hos BMT Instruments. Her kan bygherre
logge sig på og følge temperatur og fugt i bygningen.

Alle, der har behov for at få overvåget fugt i kortere eller
længere perioder, kan anvende systemet, enten som en midlertidig
installation til f.eks. at bestemme restfugt i beton eller til
permanent overvågning af fugtkritiske konstruktioner.

BMT Instruments ApS sælger og installerer systemerne og kan også
tilbyde en udlejningsservice.

BMT Instruments ApS er et datterselskab af Bygge- og Miljøteknik
A/S

Cookie-indstillinger