Udvidelse af Bürkerts ventilø-program med Ethernet-baserede feltbus moduler

Dette billede illustrere Udvidelse af Bürkerts ventilø-program med Ethernet-baserede feltbus moduler

Ventilø-program type 8640 fra Bürkert er udvidet med nye
Ethernet-baserede feltbus moduler:
•Profinet I/O
•Ethernet/IP
•Modbus TCP

De Ethernet-baserede moduler giver nye muligheder for anvendelse
i applikationer indenfor produktion og procesautomation. Dette
gælder for hele området indenfor styrings-teknologi, inklusive
applikationer med isokrone styringer. For anlægs- og maskinbyggere
betyder Ethernet- feltbus en reduktion af omkostningerne til
installation, engineering og idriftsættelse. For ejeren af anlægget
er fordelene nem udvidelsesmulighed, stor fleksibilitet. og hurtig
og effektiv automation.

Kompatible Ethernet moduler giver flere fordele
Ethernet modulerne er fuldstændigt kompatible med det eksisterende
program, også RIO-tilslutning kan leveres. De nye Ethernet moduler
adskiller sig fra de almindelige feltbus moduler som Profibus ved
at have to Ethernet porte med RJ45 tilslutninger.

De to RJ45 tilslutninger gør dig i stand til at opsætte en
lineær struktur, fordi real-tids switchen er i de integrerede
moduler. Endvidere er ekstra tilbehør ikke så omkostningstungt,
fordi kunden kan bruge standard Ethernet-komponenter. Dette
betyder, at udgifter til den sædvanlige eksterne switch og dyr
kabling ikke vil være nødvendig.

De nye Ethernet-baserede moduler udmærker sig dermed ikke kun
ved at have bredere anvendelsesmuligheder og forbedrede funktioner,
men også ved væsentlige besparelser ved installation og
idriftsætning.

Cookie-indstillinger