JORTON A/S opgraderer broafdelingen i hovedstadsområdet

Dette billede illustrere JORTON A/S opgraderer broafdelingen i hovedstadsområdet

– Det øgede fokus på aktiviteterne på Sjælland skal også ses på
baggrund af JORTONs strategi om at være tættere på kunderne, siger
afdelingschef Kurt Hansen og peger på, at JORTON med ansættelsen af
Martin Nørgaard har fået den helt rigtige til at varetage opgaven
inden for et af JORTONs kerneområder – brobyggeri og
brorenovering.

Martin Nørgaard er 37 år og kommer fra en stilling hos COWI i
Lyngby. Med jobbet i JORTON vender han tilbage til sit gamle firma,
hvor han først var ansat i seks år i broafdelingen i Kolding og to
år i bygningsafdelingen i Aalborg. Derefter blev han ansat i Bladt
Industries i Aalborg før han i 2010 kom til COWI.

Fra afdelingschef Kurt Hansen forlyder det, at en opgradering i
hovedstadsområdet vil blive fulgt op med flere ansættelser i takt
med behovet. JORTON vandt fornylig en brorenoverings- og
vedligeholdelsesopgave til ca. 95 mio. kr. for Vejdirektoratet frem
til og med 2017. Dertil kommer nyanlæg af to broer i forbindelse
med Næstved Omfartsvej. Endvidere er JORTON indbudt til at give
tilbud på en række nyanlæg og renoveringsopgaver på Sjælland.
Kontoret i hovedstadsområdet kommer til at ligge på Islevdalvej
214, 2610 Rødovre og forventes at være operationelt fra 1.
september.

Yderligere oplysninger om JORTONs øgede fokus på
hovedstadsområdet fås hos Kurt Hansen på telefon 6162 1970.

JORTON A/S udfører med mere end 80 års erfaring alle former for
byggeopgaver indenfor renovering og nybyg – fra den mindste
serviceopgave til det komplekse bygningsværk samt alle
anlægsopgaver indenfor broer.

For yderligere oplysninger kontakt venligst adm. direktør John
Funch på tlf. 24 86 05 03 eller e-mail jof@jorton.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Kontaktperson:
John Funch
24860503
jof@jorton.dk

 

Cookie-indstillinger