Ny EC-motor og nyt ventilatorhjul reducerer SFP-værdien med 10%

Dette billede illustrere Ny EC-motor og nyt ventilatorhjul reducerer SFP-værdien med 10%

– De passer perfekt ind i vores aggregater og gør TIME ec-linjen
stærkere og mere energieffektiv. Der er mange fordele ved det nye
ventilatorhjul og den nye EC-motor. For det første er der en
optimeret sammenbygning af hjul, motor og hastighedsregulering. For
det andet betyder de ekstra motorstørrelser i forhold til
tidligere, at nedregulering af motoren minimeres, og dermed kan der
opnås en højere virkningsgrad, fortæller Ulf Bang, Udviklingschef
hos Systemair.

Udførlige tests

– Vores tekniske afdeling har gennemført omfattende tests for at
sammenligne de to ventilatortyper med hinanden. Alt i alt viser
resultaterne en reduktion af SFP-værdier over hele linjen. I
gennemsnit ligger de nye 10% lavere end tidligere og i enkelte
arbejdspunkter har vi registreret en forskel på helt op til
15-19%.

– Kravene til SFP-værdier i Danmark er nogle af de skrappeste i
Europa, og derfor er det også tilfredsstillende, at det nu er
lykkedes at gøre SFP-værdierne endnu lavere end før. Det gør at vi
føler os bedre rustet til konkurrencen på det danske marked, siger
han.

Ændringerne betyder desuden en besparelse på fejlstrømsrelæet
de mindre aggregatstørrelser (TIME10, 15 og 20). De skal stadig
tilsluttes til 3*400V, men som noget nyt er aggregaterne bestykket
med 1*230V ventilatorer.

LÆS også: Verdensnyhed – HART 7 I EN 6 MM-ENHED
Ny EC-motor og nyt ventilatorhjul reducerer SFP-værdien med 10%'s Firmaprofil
Cookie-indstillinger