Skræddersyede services klæder håndværkeren på fra top til tå

Dette billede illustrere Skræddersyede services klæder håndværkeren på fra top til tå

For den moderne håndværker er arbejdsbeklædning ikke blot et
spørgsmål om at kunne færdes sikkert, komfortabelt og effektivt på
byggepladsen. Det handler også om at sende det rette professionelle
signal, og stadig flere firmaer anvender arbejdstøj, fodtøj og
personlige værnemidler som led i deres professionelle
profilering.

Nye værktøjer til enklere beklædning
– Når håndværkeren i dag vælger beklædning, er der langt flere
faktorer i spil end tidligere. Samtidig står håndværkeren i dag
over for et væld af kvalitetsmuligheder inden for både arbejdstøj,
sikkerhedssko og værnemidler. Valget af en beklædningsløsning, der
passer præcist til arbejdsopgaverne og firmaprofilen, kan derfor
hurtigt blive omfattende og tidskrævende, forklarer produktchef
Allan Jakobsen fra STARK.

Derfor lancerer STARK i sit nye 100 siders beklædningsmagasin,
der netop er blevet sendt på gaden i 50.000 eksemplarer, en række
services for håndværkeren, som gør det let at få både arbejdstøj,
fodtøj og udstyr såsom handsker og hjelme leveret i én samlet
skræddersyet pakke. På den måde sparer håndværkeren kostbar
arbejdstid og får samtidig sikkerhed for, at løsningen matcher hans
og firmaets specifikke behov.

Individuelt tilpassede løsninger
Først og fremmest har STARK udviklet en ny beklædningswebshop, der
er designet, så det enkelte firma kan få lagt sit eget individuelle
tøjprogram ind. Dermed spares der kostbar arbejdstid, dels fordi
den enkelte medarbejders tøjbudget kan administreres automatisk via
webshoppen, dels fordi hele firmaets specifikke beklædningsbehov
dækkes af én og samme brugervenlige indgang.

Desuden introducerer STARK i beklædningsmagasinet bl.a. et nyt
mix&match-koncept, hvor håndværkeren kan ‘mixe og matche’ 3
forskellige par udvalgte arbejdsjakker, arbejdsbukser og arbejdssko
til den samme pris. Det enkle system gør det overskueligt at finde
ny varieret kvalitetsbeklædning uden at skulle bruge en masse tid
på processen.

Lokalt funderet specialistrådgivning
STARK er med 90 trælaster og byggecentre fordelt over hele landet
lokalt til stede med uddannede beklædningsspecialister, som har et
indgående kendskab til de forskellige faggruppers individuelle
behov.

– Mange håndværkere udnytter f.eks. den tid, hvor de alligevel
er inde for at hente byggematerialer, til også at kigge forbi
beklædningsafdelingen. Her kan de få professionel rådgivning
omkring deres beklædningsløsninger, så de kan blive endnu bedre
klædt på til at arbejde sikkert og effektivt, fortæller Allan
Jakobsen.

For yderligere information, kontakt:
Allan Jakobsen | Product Manager & European Sourcing Manager,
Tools & Hardware STARK | + 45 82 52 35 31 | aja@stark.dk

Cookie-indstillinger