Optimeret arbejdsdag for håndværkere på tværs af brancher
Sømpistol SPIT PULSA 800
Gaspistolen er garant for optimal ergonomi og brugervenlighed
for alle, der arbejder med montage i stål og beton, og har allerede
vakt begejstring hos håndværkere i flere brancher.
Tid er penge for alle håndværkere – og redskaber, der kan
effektivisere arbejdet, er i høj kurs hvad enten man er tømrer
eller elektriker. Derfor har ITW BYG lanceret en forbedret
gaspistol, der med succes har gjort sit indtog blandt forskellige
håndværkere, som arbejder med fastgørelse af søm i beton og
stål.
Har vist sit værd på tværs af brancher
SPIT PULSA 800 er en opgradering af SPIT PULSA 700 hvad angår
design såvel som funktionalitet. Med et slankt og strømlinet
design, der både er mindre og lettere end konkurrerende produkter,
har håndværkeren nemmere adgang til svært tilgængelige områder og
smalle skinner. Samtidig optimerer det ergonomiske design hans
arbejdsvilkår uanset hvilken opgave, han løser.
Byggeleder i entreprenørfirmaet Vestergaard Nielsen, Danny
Nielsen, bruger jævnligt SPIT PULSA 800 og er begejstret for
pistolens nye kvaliteter, der har en mærkbart positiv effekt:
– Den nye opdaterede pistol har allerede vist sig som en god
investering, der kan mærkes på lønkronerne. Hvis jeg f.eks. har
behov for at afbryde arbejdet, så sikrer “start and go”-funktionen,
at værktøjet automatisk lukker ned, hvis det ikke anvendes i ét
minut. Så snart jeg bevæger maskinen, aktiveres den automatisk
igen, hvilket er både nemt og tidsbesparende, forklarer Danny
Nielsen.
Niels Viggo Nielsen er el-installatør og har bl.a. brugt SPIT
PULSA 800 til at montere elrør. Han deler begejstringen for SPIT
PULSA 800, som allerede har skabt forbedringer i hans
arbejde:
– En klar fordel ved pistolen er, at den gør arbejdet ekstremt
effektivt. Den kan affyre to skud pr. sekund og gør bl.a. montering
af elrør meget lettere, fordi man kan skyde rørene fast i én
arbejdsgang, frem for først at skulle bore et hul, dernæst indsætte
plugs og til sidst skrue bøjlen fast, siger Niels Viggo Nielsen,
der varmt kan anbefale SPIT PULSA 800 til tømrerkolleger såvel som
andre håndværkere.
Universelle fordele
For både tømrere og elektrikere er der penge at spare ved at
montere søm med gas. Først og fremmest fordi SPIT PULSA 800 bruger
den samme gastype til al montage, hvilket betyder, at man slipper
for at vælge krudt alt efter hvilken slags søm og materiale, der
arbejdes med. Det eneste, der skal tages stilling til, er længden
på sømmet, hvilket forhindrer både fejl og tidsspilde. Derudover er
det slut med at løbe tør for gas og søm, da en gaspatron altid er
vedlagt en pakke med 500 søm og holder til mindst 600 skud. Sidst
men ikke mindst sikrer maskinens batterifunktion optimal udnyttelse
af den gasmængde, der anvendes.
Der er med andre ord både reducerede omkostninger og maksimeret
effektivitet at hente hos SPIT PULSA 800. Alt sammen gode grunde
til, hvorfor den nye gaspistol er blevet et populært valg blandt
kvalitetsbevidste håndværkere på tværs af brancher, der er presset
på tid såvel som økonomi






