Direktør bliver præsident for ELCA

Dette billede illustrere Direktør bliver præsident for ELCA

Ved en ekstraordinær general forsamling i ELCA, som blev afholdt
på AAU København, blev Direktør for By, Miljø & Beskæftigelse i
Albertslund Kommune, Niels Carsten Bluhme, valgt som
organisationens nye præsident.

Det blev han som repræsentant for Dansk Lys, hvor han afløser
Flemming Madsen. Samtidig blev Mark Fontoynont på vegne Cluster
Lumiere valgt som vicepræsident i ELCA.

“Jeg ser udnævnelsen som endnu et tegn på, at danske
virksomheder og forskningsinstitutioner indenfor fotonik, belysning
og digitalisering for alvor gør det godt på den globale scene. Med
lanceringen af testlaboratoriet DOLL Living Lab og med afholdelsen
af konferencen City Under Microscope hvor flere end 100 deltagere
fra byer verden over kom til Albertslund for at høre om vores
tilgang til lys, har vi skabt en solid platform for at tiltrække
videnstunge virksomheder og skabe nye arbejdspladser i Danmark,”
siger Niels Carsten Bluhme.

ELCA er en europæisk paraplyorganisation for lysclustre i 10
europæiske lande. Organisationens primære formål er at understøtte
de europæiske lysclustre med henblik på jobskabelse og bedre
livskvalitet for mennesker blandt andet gennem matchmaking på tværs
af clustre og opbygning af clustrenes kompetencer

Cookie-indstillinger