Fyns Coating modtager årets Gazellepris 2014 og er samtidig klar med ny udvidet kapacitet.
Fyns Coating er blandt de virksomheder, der klarer sig godt.
Virksomheden er netop kåret som gazellevirksomhed 2014 i Region
Syddanmark og er samtidig klar til at ibrugtage ny stor hal og
malekabine.
Virksomheden har dermed skabt gode rammer for fremtidige
vækstplaner ud fra den betragtning, at den ny malekabine tredobler
kapaciteten og forbedrer forholdene for medarbejderne samtidig. Og
hvis rammerne ikke længere kan huse væksten, er der også mulighed
for yderligere udvidelser af kapaciteten på den store grund, der
kun ligger 2 km væk fra motorvejsafkørsel Stenstrup, nord for
Svendborg.
Grundlæggerne Kirsten og Flemming måler succesen for
virksomheden på, at den har været i stand til at erobre
markedsandele fra konkurrenterne selv under den globale
finanskrise. Fyns Coating styres dog efter sunde økonomiske
principper, og vi lytter hellere en gang for meget end en gang for
lidt til vores kunder, inden vi iværksætter nye planer. Det er også
baggrunden for investeringen i den nye hal og malekabine, fastslår
CFO Kirsten Pilegaard.
Beliggenheden af vores domicil med udsigt til den fynske natur
og tæt ved Svendborg motorvejen er i øvrigt også en strategisk god
placering i forhold til vores samarbejdspartnere, fortsætter CFO
Kirsten Pilegaard.
Fyns Coating er blevet en af branchens foretrukne leverandører
af overfladebehandling, fordi vi de seneste år har haft en klar
vækststrategi, hvor vi har fokuseret på at få virksomhedens værdier
omsat til hverdagens praksis. Det har resulteret i, at vi i dag har
en meget fleksibel produktion og at vi altid står parat til at
kunne rådgive og hjælpe med at levere innovative løsninger
tilpasset kundens behov, forklarer direktør Flemming
Pilegaard.
For yderligere information kontaktes CFO Kirsten Pilegaard på
tlf. 20 46 26 26 eller mail: kp@fyns-coating.dk
Om Fyns Coating
Fyns Coating ApS er en respekteret og innovativ virksomhed, der
udfører overfladebehandling, skridsikre og slidstærke belægninger
på befærdede gangarealer og broer, samt kompositbelægninger på
pumper, snegle og lignende. Virksomheden blev grundlagt i 1996 af
Kirsten og Flemming Pilegaard og har været i konstant vækst siden
starten. Fyns Coating blev kåret som gazellevirksomhed 2014 i
Region Syddanmark, og yderligere vækst forventes i de kommende år.
I dag beskæftiger virksomheden 10 medarbejdere på anlægget i
Kirkeby. Fyns Coating henvender sig bl.a. til vindmølle-,
offshore-, militær-, brændeovne-, raffinaderi, havne-, og smede
industrien.






