Stenuldsfaskiner uden fiberdug mere end halverer entreprenørens arbejdstid
Regn, regn og atter regn. Danskerne kan godt begynde at
forberede sig på en våd fremtid som følge af klimaforandringerne.
En af måderne at gardere sig på er via nedgravede faskiner, som
effektivt nedsiver regnvand lokalt. Dermed forhindres oversvømmede
flisearealer og kælderrum i tilfælde af skybrud og kraftig
nedbør.
Blandt de nyeste muligheder er Plastmos stenuldsfaskine. Den
kombinerer et smalt profil med markedets største sideareal. Det
giver en høj nedsivningseffekt, og behovet for gravearbejde
reduceres samtidig kraftigt.
Halverer arbejdstid på nedgravning
Faskinen fra Plastmo overflødiggør desuden brug af fiberdug. Dette
mindsker arbejdstiden yderligere for anlægsgartnere og kloakmestre,
som udfører nedsivningsløsninger.
– Med Plastmos faskine bruger vi mindre end halvdelen af den tid
på nedgravning, som vi har gjort med andre faskinetyper. Det
skyldes både, at de er smalle, og derfor ikke kræver ligeså store
udgravninger som normalt.
– Men det skyldes også, at vi undgår at bruge tid på at pakke dem
ind i fiberdug, som man normalt har behov for. Vi sparer en hel
arbejdsgang, forklarer entreprenør Ole Vestergaard fra Vinderup.
Han udfører primært betonfunderinger med indbyggede
faskineløsninger for både private og offentlige
bygherrer.
Oversvømmelsessikring på mindre end 3 timer
Ole Vestergaard har i oktober udført oversvømmelsessikring af et
70 m2 kolonihavehus med omkringliggende fliseareal i Hvidovre. Her
nedgravede han i alt 20 Plastmo Faskiner. Hele processen tog mindre
end 3 timer, forklarer han og uddyber:
-Faskinerne er både lette at håndtere og nemme at transportere på
grund af deres lave vægt og praktiske format. Det har stor
betydning for et projekt i denne størrelsesorden. Den sparede tid
på håndteringen af hver enkelt kassette akkumulerer hurtigt til en
stor samlet besparelse.
Årelang holdbarhed takket være stenuld
Opbygningen af Plastmos faskine i stenuld frem for f.eks. plastik
sikrer ikke alene, at faskinen bevarer sin form og funktion selv
efter mange år i jorden. Faskinen tåler desuden, at rødder fra
træer og planter vokser ind i den.
Derudover betyder den kompakte sammenbinding af stenuldsfibrene,
at faskinen automatisk lader regnvandet passere ind, mens sten og
jord holdes ude. Derfor er der ikke behov for at indpakke den i en
beskyttende fiberdug som ved andre faskineløsninger.
– Faskinen er udviklet på baggrund af vores mangeårige ekspertise
inden for regnvandshåndtering. Opbygningen i stenuld optimerer
faskinens evne til at rumme og nedsive regnvand. Samtidig er
stenuld et 100 pct. naturmateriale, som kan holde til årtier i
jorden uden at skulle repareres eller udskiftes, påpeger
salgskonsulent Patrick Kraglund fra Plastmo.






