Grønne adaptere – i sort eller hvid – til alverdens ladeformål

Der findes vel leverandører af opladere i tusindvis. Men
eksterne, kapslede strømforsyninger til opladning – eller
strømforsyning – af typisk mobile produkter skal vælges med omhu.
For OEM-producenter er det som regel den billigste vej til
opladning/forsyning af et givent slutbrugerprodukt, men man skal
sikre sig, at forsyningen kan bruges lokalt – og globalt – med
henblik på diverse standarder for tilslutning og
effektivitet/tomgangsforbrug.

Phihong, der gennem Powerbox Craftec leverer et utal af
strømforsynings- og opladerprodukter, udvider nu sit udbud af
forsyninger, der typisk vil ledsage OEM-elektronikprodukter, som
skal sælges overalt i verden. Forsyningerne er af Phihong defineret
som “grønne”, hvilket skyldes overenstemmelse med standarder som
DOE Level VI, CoC V5 Tier 2 og ErP Lot 6, men kapslingerne er i
enten sort eller hvidt – og det er jo de rigtige farver til dagens
slutbrugerprodukter.

De nye typer, som Phihong og Powerbox Craftec nu leverer er
PSA02E-064-R, PSM03E-050Q-3-R fås i sort og hvid), PSA05E-050Q-H
(fås i sort og hvid), PSA05E-050G-R, PSAA10E-050QD-R (fås i sort og
hvid), PSAC18E-120DPH-R og PSAC24E-120(PM)-R.

PSA02E-064-R er en euro-type AC/DC-adapter med et 6,4V/1,54W
output i en formfaktor på 59mm x 35mm x 25mm. PSM03E-050Q-3-R (3W
for hvid) er en USB-lader på 5V/2,75W med så små mål som 43mm x
42mm x 21mm. PSA05E-050Q-H er 1A-versionen af en 5V (og 5W)
USB-lader igen med mål så små som 43mm x 42mm x 21mm.
PSAA10E-050QD-R er også USB-ladere, men nu til effekter op til 10W
(5V/2A) og fysiske ydermål på 72mm x 45mm x 33mm. PSAC18E-120DPH-R
er en 12V/1,5A forsyning til større mobile eller mindre stationære
produkter. Og endelig er PSAC24E-120(PM)-R en 12V/2A forsyning, der
kan strømføde en række typiske forbrugerprodukter.
Alle de ovennævnte mål er for forsyninger med amerikanske to-bens
netstik, men de typiske ikke-jordede euro-stik er kun marginalt
større. Generelt for Phihong-forsyningerne gælder, at det er
universelle AC/DC-adapters, som accepterer inputs mellem 90 og
264VAC og som kombinerer et solidt design med en lav pris og
muligheden for at få den samme forsyning med stikben til alle
verdens netstandarder.

For yderligere oplysninger, kontakt
venligst:

Gitte Norup, Sales Director
Craftec A/S
Hovedgaden 45, 1
2970 Hørsholm
Tlf.: 45 93 42 00
Tlf.: 45 28 06 22 (dir.)
e-mail: gitte.norup@powerboxcraftec.com
web: www.powerboxcraftec.com

Cookie-indstillinger