Moduler vinder på energieffektivitet i den kolde årstid

Dette billede illustrere Moduler vinder på energieffektivitet i den kolde årstid

Vinteren er højsæson for øjet energiforbrug. Ikke mindst for de
tusindvis af virksomheder, skoler, børnehaver og andre
institutioner landet over, som oplever stigende energiudgifter i
takt med, at temperaturen falder uden døre. For mange drifts- og
administrationsansvarlige kan den kolde årstid derfor være et godt
tidspunkt at rette fokus på optimering af den enkelte arbejdsplads’
eller institutions energiforbrug.

Højsæson for energiforbrug
Ifølge en undersøgelse fra den svenske institution
Energimyndigheten, som arbejder for miljøvenlige og effektive
energisystemer, stammer ca. halvdelen af den gennemsnitlige skoles
elforbrug fra ejendommens drift. Især i vinterhalvåret kan
energiforbruget være en betydelig omkostning. Derfor kan der for
både bygherrer, facilitetschefer, arkitekter mv. være mange fordele
at hente i midlertidige bygninger, som er skræddersyet til at
optimere den enkelte arbejdsplads’ eller institutions
energianvendelse, forklarer direktør i moduludlejeren Temporent,
Claus Weppler:
– En vigtig hjørnesten i vores moduler er de mange smarte
funktioner, der nedsætter energibehovet. Eksempelvis har
KLOSS-SMART-modulet varmeindvinding, tidsstyret ventilering,
bevægelsesstyret belysning, individuel varmeregulering samt
temperatursænkning om natten, i weekender og på lukkedage,
forklarer Claus Weppler og fortsætter:
– For at nedsætte energiforbruget og miljøbelastningen er det
ligeledes vigtigt, at opvarmningen af modulerne er så effektiv som
mulig. Dette opnår vi takket være bygningernes solide klimaskal,
der indebærer en god isolering i vægge, gulv og tag, pointerer
han.

Skræddersyet ethvert behov
Temporents miljøvenlige modulserie efterlever de samme krav som
permanente bygninger, der er certificerede iht. DGNB-ordningen, og
er både energi- og varmeeffektiv. Derfor kan det ifølge Claus
Weppler være et godt alternativ, frem for at skulle leje sig ind i
permanente bygninger, som ofte ligger langt fra de eksisterende
bygninger, og ikke er tilpasset bygherrens behov:
– En løsning med midlertidige moduler betyder helt konkret, at
virksomheden slipper for at indrette nye, midlertidige lokaler i
lejede bygninger, som ikke oprindeligt er tænkt til deres behov.
Modulerne minimerer den omstillingsperiode uden at gå på kompromis
med de moderne energikrav, siger Claus Weppler.

Cookie-indstillinger